Reducer hævelser i ansigtet med 5 minutters lymfedrænage om morgenen
Elous tørshampoobørste er udviklet til optimal påførsel af tørshampoo i hovedbunden. Men de samme bløde fibre gør den også velegnet som ansigtsbørste til lymfedrænage.
Hvad er lymfedrænage?
Lymfedrænage er en blid massageteknik, der stimulerer lymfesystemet til at transportere overskydende væske og affaldsstoffer væk fra vævet. Modsat blodet har lymfen ingen pumpe til at drive den fremad. Systemet er derfor afhængigt af bevægelse og stimulering udefra for at flyde frit.
I ansigtet samler væske sig ofte omkring øjne og kæbe i løbet af natten. Det er her, en let, ydre stimulering kan gøre en forskel.
Fordele ved lymfedrænage
Få minutters brug af tørshampoobørsten som ansigtsbørste kan reducere hævelser og give et mere opfrisket udseende. Teknikken kræver ingen andre produkter, tager kun få minutter, og kan indgå som et fast led i morgenens hudpleje for at vække huden og mindske hævelser omkring øjne og kæber.
Sådan gør du
1. Forbered huden
Sørg for at huden er ren og tør.
2. Åbn op for lymfesystemet
Start med lette, cirkulære bevægelser omkring lymferne ved hals og kraveben. Fortsæt derefter omkring ører og kæbelinje.
3. Drænage fra midte og ud
Fra næse og hage bevæges der ud mod ørerne og ned mod halsen i lette, strygende bevægelser.


