Vores impact

Født med missionen om at mindske vores aftryk i en verden fuld af plastik, starter enhver proces med en vurdering af, hvordan det passer ind i en bæredygtig tankegang. Fra samarbejdspartnere, ingredienser, CO2-aftryk, materialer, til emballageløsninger og pakkefyld. Vi stræber efter at gøre det bedre end status quo i alle henseender. Se, hvordan vi gør en forskel nedenfor.

Vores impact

85% lavere
CO2-aftryk

En shampoobar fra Elou udleder 85% mindre CO2 end en gennemsnitlig flydende shampoo (pr. vask).

CO2-aftrykket fra vugge til grav (Cradle-to-Grave) sammenlignet med en gennemsnitlig flydende shampoo fordelt i faser:

  • 79,5% lavere CO2 aftryk i produktionen

  • 99,7% lavere CO2 aftryk for emballage

  • 77% lavere CO2 aftryk i transport

  • 99,9% lavere CO2 aftryk for end-of-life

I alle led outperformer Elous shampoobar den gennemsnitlige flydende shampoo hvad angår CO2-aftryk. Alle resultater er opgjort efter den funktionelle enhed ‘pr. hårvask’ i overensstemmelse med ISO 14040/14044.

månedens produktpakke februar shampoobar og balsambar

Ingen tomme løfter. Verificerede resultater i tre led.

produktion shampoobar
Vores impact

Produktion: 79,5%
lavere CO2-aftryk

I produktionen udleder en shampoobar fra Elou 79,5% mindre CO2 end en gennemsnitlig flydende shampoo (pr. vask).

Alle vores barer er håndlavede med et lavt energiforbrug: Ingredienserne vejes, smeltes, blandes og formes. Over halvdelen af strømmen kommer fra egne solceller. Produktionen genererer intet spild, fordi overskydende masse nænsomt smeltes om og indgår i næste batch.

En flydende shampoo kræver langt mere CO2 i processen: Store væskevolumener skal opvarmes og blandes, aftapningen på flaske er energikrævende, og de sulfater, der typisk bruges i flydende formuleringer, kræver mere forarbejdning og dermed mere energi at fremstille. Tilsammen giver det vores shampoobar et CO2-aftryk i produktionen, der er 79,5 % lavere (pr. hårvask) end en gennemsnitlig flydende shampoo. 

I alle led af en livscyklus outperformer Elous shampoobarer den gennemsnitlige flydende shampoo.

Vores impact

Emballage: 99,7%
lavere CO2-aftryk

Emballagen for Elous shampoobar udleder 99,7% mindre CO2 end en gennemsnitlig flydende shampoo (pr. vask).

Vores shampoobarer pakkes i græspapir – en æske på blot 5,82 gram, fremstillet ved en energilet, mekanisk proces, hvor op til 30% af materialet kommer fra græsfibre fra slået græs. En flydende shampoo kommer i de fleste tilfælde i en plastflaske i HDPE på omkring 23 gram, hvis produktion er langt mere energikrævende.

Mindre materiale, lettere materiale og ingen plast: Det giver et CO2-aftryk for emballagen, der er 99,7 % lavere (pr. hårvask). Emballagens aftryk er så lille, at det knap kan måles i det samlede regnskab.

shampoobar emballage
shampoobarer i kasse
Vores impact

Transport: 77%
lavere CO2-aftryk

I transporten udleder en shampoobar fra Elou 77% mindre CO2 end en gennemsnitlig flydende shampoo (pr. vask).

I analysen transporteres begge produkter præcis samme distance med samme lastbiltype. Forskellen ligger i, hvad der bliver fragtet. Når en flydende shampoo primært består af vand, transporteres der over 7 gange mere produkt pr. hårvask, plus en tungere plastflaske.

Vi transporterer ingen tilsat vand og næsten ingen emballage. Derfor er CO2-aftrykket i transporten 77 % lavere pr. hårvask – selv på identiske vilkår.

Det er bemærkelsesværdigt at nævne, at der i analysen udelukkende er taget udgangspunkt i vægt. Det vil sige, at tallet ville være endnu højere, hvis man også tog højde for massefylden, da shampoobaren fylder ca. 1/5 sammenlignet med en gennemsnitlig flydende shampoo.

Vores impact

End of Life: 99,9%
lavere CO2-aftryk

I affaldshåndteringen udleder Elous shampoobar 99,9% mindre CO2 end en gennemsnitlig flydende shampoo.

Hvert produkt efterlader sig noget, når det er brugt op, men forskellen er værd at bemærke. For en flydende shampoo er det en plastflaske, der skal håndteres som plastaffald – en proces med et betydeligt CO2-aftryk.

For vores shampoobar er det en græspapiræske, hvis affaldshåndtering udleder et minimum. Græspapir består af op til 30% græsfibre fra slået græs, der ellers ville blive til spild, kombineret med genbrugspapir. Et materiale, der klarer sig endnu bedre end ‘blot’ genbrugspap.

End of Life stadiet udgør dermed den største enkeltforskel i hele analysen: 99,9 % lavere CO2-aftryk pr. hårvask. En forskel der er til at forstå.

shampoobar vs flydende shampoo

Det kræver 7 gange mindre produkt pr. hårvask ved brug af Elous shampoobar sammenlignet med en gennemsnitlig flydende shampoo.

shampoobar sincere silver
Vores impact

Performance pr. vask

Over 7 gange mindre produkt pr. vask

En flydende shampoo består af 70-80% vand. Derfor kræver det mere produkt for at vaske håret rent – i gennemsnit 13 g pr. vask. Vores shampoobar indeholder intet tilsat vand, men derimod koncentrerede og aktive ingredienser. Det vil sige, at du bruger langt mindre produkt for samme virkning. Med vores shampoobarer bruger du mellem 1,4 – 1,8 g pr. vask (med dobbeltvask). 

Det er over 7 gange mindre produkt, hver gang du vasker hår. Det vil sige, at vores shampoobar på 55 g holder mellem 30-40 hårvaske i snit, hvilket vil svarer til en flydende shampoo på 390-500 ml.

Kort sagt kan man sige, at du får mere for pengene, og et produkt der rækker længere, med vores shampoobarer.

99% vil anbefale shampoobarer fra Elou til venner og familie.

Vores impact

Performance effekt

Baseret på over 1.700 besvarelser i en stor brugerundersøgelse beskriver nedenstående tal virkningen af Elous shampoobarer sammenlignet med flydende shampoo:

  • 89% oplever sundere hår

  • 90% oplever, at deres hovedbund er i balance

  • 83% er enige om, at Elous shampoobar skummer som flydende

  • 81% oplever, at deres hår føles mindre fedtet

  • 71% oplever, at deres hår føles glansfuldt

  • 70% oplever, at deres hår har fået mere liv

  • 93% er enige om, at overgangen fra flydende til fast shampoo var nem

  • 95% oplever, at Elous shampoobar er nem at bruge

myter og fordomme om shampoobarer

Gør en forskel med Elou

+
Dette vare har flere varianter. Mulighederne kan vælges på varesiden
(193) 105,00 kr.
Spar 10%
(20) Den oprindelige pris var: 316,00 kr..Den aktuelle pris er: 285,00 kr..
Spar 10%
(90) Den oprindelige pris var: 382,00 kr..Den aktuelle pris er: 339,00 kr..
A-Kolbe Shampoo Bar Mini ∙ Clean Coconut
(5) 79,00 kr.
A-Kolbe Balsam Bar ∙ Neutral
(64) 89,00 kr.
(26) 45,00 kr.
(66) 185,00 kr.

Metode & begrænsninger for livscyklusvurdering

  1. Metode: Analysen er en cradle-to-grave livscyklusanalyse udført efter ISO 14040/14044 uafhængigt gennemgået og verificeret af 3. parts ekspert.
  2. Funktionel enhed: Alle resultater er opgjort pr. hårvask i overensstemmelse med ISO 14040/14044 og Forbrugerombudsmandens krav om, at produkter sammenlignes på det behov, de opfylder.
  3. Omfang: Analysen dækker klimaaftrykket (GWP100) gennem hele livscyklussen – fra råvarer over produktion, emballage og transport til brug og bortskaffelse.
  4. Begrænsninger: Analysen måler udelukkende klimaaftrykket. Den omfatter ikke vandforbrug, toksicitet, biodiversitet eller andre miljøkategorier.
  5. Datagrundlag: Ecoinvent, Environmental Footprint- og Agri-Footprint-databaserne, IPCC 2021 GWP100.