Alle produkter
Shampoo barer
Tørshampoo
Produktpakker
2. sortering
Gavekort
Fra tanke til Elou
Det hele startede med en simpel tanke om at leve mere bæredygtigt
I min egen rejse mod en mere bæredygtig tilværelse lærte jeg hurtigt, at det kræver en del research at finde ud af, om et givent brand eller produkt reelt set er bæredygtigt. Et bæredygtigt materiale er ikke det samme som et bæredygtigt produkt. Materialet er blot en lille del af produktets liv, før det overhovedet kommer i dine hænder. Først og fremmest kommer dets oprindelse og dernæst håndtering, transport, fremstillingsproces og dermed også vilkårene og forholdene for de, der fremstiller produktet.
Helt fundamentalt er det meget få ting, som i princippet kan kaldes for bæredygtige. Miljøvenlig er oftere det rette ord. Jeg savnede et ansvarligt brand, der mere eller mindre omfavnede hele paletten af hverdagsprodukter, som vi netop bruger hver eneste dag – det er nemlig dér, vi i den grad kan gøre en forskel selv.
Jeg startede Elou med et ønske om at samle de vigtigste plastikfri alternativer til en miljøvenlig hverdag uden at gå på kompromis med hverken kvalitet, etik eller miljø. Jeg manglede selv et go-to sted, hvor jeg kunne få genanvendelige og low waste produkter, som alle var skabt med udgangspunkt i bæredygtighed som helhed. På den måde ville man netop kunne handle trygt uden at skulle undersøge hvert eneste brand i hver sin kategori inden for miljøvenlige hverdagsprodukter.
Det mener jeg at have skabt med Elou, og jeg håber, du synes det samme. Hvis du har spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at tage kontakt.
Carina / Stifter af Elou

Vores værdier
Etik og bæredygtighed
For os er bæredygtighed og ansvarlighed ikke et tomt løfte, som vi markedsføre os på eller kaster om os, fordi det er rigtigt at sige. I udviklingen af vores produkter har vi for hver eneste ingrediens og proces brugt utallige timer på at sikre os social og miljømæssig ansvarlighed og ikke mindst rene, naturlige ingredienser og arbejdsmetoder. Derfor ser du også, at mange af vores produkter er certificeret med bl.a. Fairtrade, FSC og GOTS ‘organic’ certificering, hvilket er den højeste GOTS standard inden for økologisk bomuld, hvoraf minimum 95% består af økologiske fibre. Vi forsøger så vidt muligt også at nedbringe transport og klimaaftryk ved at samarbejde med nøje udvalgte producenter, der kan fremstille vores produkter så tæt på materialets oprindelse som muligt under ordnede og fair vilkår i overensstemmelse med BSCI, ISO14001 og ISO9001.
Vores hjemmeside er desuden CO2-neutral. Det betyder, at al CO2-udledning, herunder både fra brugere og fra websitet, er neutraliseret gennem målbare CO2-reduktioner. Reduktionen foregår bl.a. ved opstilling af nye, vedvarende energikilder som fx vindmøller samt ved deltagelse i kontrollerede, CO2-reducerende projekter.

Vores værdier
100% plastikfri
Fra emballage til pakning og forsendelse kan vi med stolthed sige, at vi er 100% plastikfri. Det er vi af den simple grund, at blot 9% plastik faktisk bliver genbrugt, og i stedet forurener havene med 8-10 millioner tons plastik hvert eneste år. Den statistik nægter vi at være en del af. Og derfor gør vi alt, vi kan, for at undgå plast.
Vi forsøger at genanvende al emballage fra vores samarbejdspartnere og bruger derudover udelukkende FSC-certificeret genbrugsemballage samt miljøvenligt pakketape og kassefyld af genbrugspapir. Vi anvender så lidt emballage som muligt, og derfor vil du også opleve, at langt de fleste af vores produkter faktisk kommer helt uden emballage. De eneste produkter, der kommer i emballage, er de, der har et reelt behov for det pga. skrøbelighed og lovkrav.
Min mission for Elou er at ændre og gentænke den måde, vi anvender hverdagsprodukter på. Elou gør det nemt for dig at sige farvel til engangsprodukter og plastik i hverdagen til fordel for genanvendelige og low waste alternativer produceret ansvarligt. Altid med udgangspunkt i etik, miljø og kvalitet.
– Carina Muriel, Stifter af Elou
