Naturlig loofah svamp
Hvad er loofah?
Loofah (eller luffa) er en slyngplante og er medlem af græskarfamilien, men minder mest om en slags agurk. Frugten kan spises, når den er ung, men når den er fuldt modnet bliver den til en hård fiberrig masse. Disse naturlige cellulose fibre gør sig fortrinligt godt til at skrubbe din hud blød eller tallerkenerne skinnende rene.
Anvendelse
Kom vand på loofah svampen, så fibrene blødgøres. Så er den klar til brug.
Til opvask:
Blødgør loofaen og rengør tallerkener, gryder mv. med den bløde, skrubbende loofah.
Som badesvamp:
Eksfolier huden, fjerner effektivt døde hudceller og øger blodcirkulationen. Efterlader huden silkeblød. Brug sammen med en af vores økologiske solide body barer for det bedste resultat.
Pleje
Din loofah svamp vil have en lang levetid, hvis du sørger for at skylle den efter brug og hænge den til tørre. Den har det bedst af at tørre mellem brug. Forlæng levetiden yderligere ved at hælde kogende vand udover loofah svampen, hvorved fibrene spredes ud og bakterier dræbes (lad dog ikke loofah’en ligge i kogende vand, da fibrene derved skades). Du kan også bruge eddike til at opfriske loofah’en, så den forbliver bakteriefri.
Størrelse
Ca. 10-12 cm i længden. Bredden varierer, da loofah er en natursvamp og har sin egen facon.
Emballage
Vores loofah svamp kommer helt uden emballage.
Susanne Overgaard Petersen (verificeret ejer) –
Var skeptisk overfor denne. Men den er super god. Har en til kroppen og en til opvasken.
Pernille Saabye Borg (verificeret ejer) –
Jeg er virkelig glad for at have fået et alternativ til de dårlige opvaskesvampe. Den er super god, og er meget glad for, at den er uden mikroplast!
Iben Gammelgaard –
Den er go!