Curly Girl metoden

curly girl metoden

Opnå sundere, mere definerede og glansfulde krøller med Curly Girl metoden

Hvis du har krøller eller bølget hår fra naturens side, kender du måske allerede den populære Curly Girl metode. Metoden er i de seneste år blevet udbredt verden over med fokus på at pleje og fremhæve dine naturlige krøller. Metoden handler grundlæggende om at undgå skrappe og udtørrende ingredienser såsom sulfater, silikoner og udtørrende alkoholer. I stedet fokuseres der på fugt, intens pleje og vigtigst af alt en skånsom behandling af håret. Alt sammen noget, som naturligt er en del af vores eget værdisæt uagtet metoden. Derfor er det altså også relevant for dig, der ikke har krøller, hvis du vil passe godt på dit hår og give det de bedste betingelser for at holde sig sundt, stærkt og glansfuldt.

Formålet bag metoden

Curly Girl metoden handler om at fremhæve dine naturlige krøller og skabe sundere, mere definerede og glansfulde lokker ved at respektere hårets naturlige definition og behov. Ved at fjerne skrap kemi og fokusere på bestemte ingredienser, får håret mulighed for at genvinde sin naturlige elasticitet og glans.

Dette gør sig specielt gældende for dig med bølger eller krøller, da disse hårtyper generelt har brug for særlig pleje for at holde håret sundt. Det er bl.a. fordi sebum (beskyttende olier fra hovedbunden) har sværere ved at fordele sig ned igennem krøllet hår, og derfor har krøllet hår større risiko for at udtørre. Krøllet hår er desuden mere porøst og har sværere ved at holde på næring fra de hårprodukter, du bruger.

Grundprincipperne i Curly Girl metoden

  • Undgå sulfater: Mange sulfater fjerner hårets naturlige olier og kan udtørre både hår og hovedbund
  • Undgå silikoner: Silikone kan ophobe sig i håret og dermed tynge og svække håret.
  • Undgå udtørrende alkoholer: Alkoholer udtørrer og gør håret skrøbeligt og tørt (på nær fedtalkoholer, som tilfører dyb pleje. Fx Cetearyl Alcohol & Cetyl Alcohol)
  • Undgå mineralske olier: Mineralske olier lægger sig udenpå hårstrået og kan kun fjernes med sulfatholdige shampooer.
  • Undgå styling med varme: Føntør ved lav varme eller kold luft, og undgå generelt varmebaserede stylingredskaber.
  • Brug fugtbevarende produkter: Fugt er nøglen til bløde, sunde krøller.
  • Stylingteknikker som understøtter krøl: Fx “squish to condish”, hvor man krammer håret med balsam for at hjælpe produktet med at trænge ind i hårstråene og skabe definition.
Hånd som holder balsambar

Sådan kommer du i gang

1. Vask håret grundigt med en sulfatfrit shampoo, som lever op til Curly Girl kravene ovenfor. 

2. Brug en fugtgivende balsam, som krammes ind i håret (eller brug som leave-in).

3. Style med produkter, der fremhæver krøl og plejer de tørre spidser. TIP: Vores body butter bar kan bruges til at tilføre ekstra beskytte og pleje til dine spidser.

4. Tør håret skånsomt uden høj varme.

Er vores shampoo- og balsambarer Curly Girl godkendte?

Det korte svar: ja – men med et lille forbehold.

Vores shampoo- og balsambarer er alle udviklet uden nogen af de ovenstående ingredienser, som bør undgås med CG-metoden. De er derfor velegnede som en del af Curly Girl metoden. Dog oplever enkelte, at vores shampoobar kan være for udtørrende. Derfor anbefaler vi altid at prøve sig frem og mærke efter, hvordan håret reagerer og samtidig give det lidt tid, før det endelige resultat viser sig. 

Vores shampoobarer er baseret på de to sulfatfri tensider, Sodium Lauryl Sulfoacetate (SLSa) og Sodium Cocoyl Isethionate. Begge er milde, plantebaserede ingredienser, der renser hovedbunden skånsomt. På nogle Curly Girl websites står SLSa markeret med “caution”, da enkelte oplever en udtørrende effekt, selvom det ikke er et sulfat. Derfor er det endnu engang vigtigt at pointere, at vi alle er forskellige, og det vigtigste er, at du finder en rutine, der virker for dig og dine krøller. 

Vores balsambar kan både bruges som almindelig balsam eller som vaskebalsam, hvis du ønsker at undgå brug af shampoo helt. I så fald bør du sørge for at give dig selv en grundig hovedbundsmassage forinden, som løsner snavs fra hovedbunden. Det kan gøres effektivt med vores scalp brush. Vores balsambar er rig på fugt og pleje uden at tynge håret – præcis som krøllet hår elsker og som Curly Girl metoden forudsætter. 

Afsluttende tanker

Curly Girl metoden handler i høj grad om at lære dit hår at kende og finde de rette produkter, der fungerer for dig. Fælles for alle vores produkter er, at de er udviklet med omtanke og respekt for hårets og hudens naturlige balance, og vi glæder os over, at de for mange af vores kunder fungerer fremragende som en del af deres Curly Girl rutine.

Har du spørgsmål til vores ingredienser eller brugen af produkterne i din Curly Girl rejse, så ræk endelig ud til os.

Genskab dine krøllers naturlige styrke og definition

(76) 105,00 kr.
(60) 185,00 kr.
(3) 219,00 kr.
A-Kolbe Balsam Bar ∙ Neutral
(60) 89,00 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *