En shampoo bar til dig med krøller, krus eller skadet hår
Vælg vores Holy Hydrate Shampoo bar, hvis dit hår har brug for ekstra fugtbevarende og genopbyggende egenskaber. Dit hår vil føles blødt, nemmere at rede og med mere veldefinerede krøller. Døjer du med krus eller frizz, så vil Holy Hydrate være det oplagte valg efterfulgt af vores balsam bar, som gør håret silkeblødt og fri for krus. Shampoo baren er nem at anvende, holder længe og efterlader håret blødt, sundt og velplejet. Er du i tvivl om, hvilken shampoo bar, der er den rette for dig, så læs mere her i vores guide.
Fordele
- pH-balanceret
- Velegnet til Curly Girl metoden med forbehold*
- 100% naturlig duft (allergenfri*)
- Vegansk
- Cruelty-free
- Zero waste
- Rækker til ca. 50-60 hårvaske (afhængig af korrekt brug, opbevaring samt hårtykkelse)
- Nem at have med på farten
- Fri for silikone, sulfater, udtørrende alkoholer og skadelig kemi
Brug
1. Sørg for at dit hår er helt vådt og kom så shampoo baren let under bruseren, inden den masseres blidt ind i den våde hovedbund i cirkulære bevægelser. Pres ikke baren ind mod hovedbunden, det får den til at knække før tid. For de fleste er ca. 5-7 ‘cirkler’ nok i første vask.
2. Skum produktet op med hænderne, når du har lagt shampoo baren fra dig på en sæberist, som ikke kommer i kontakt med vand. Fjern overskydende vand/skum fra baren, når den lægges væk, så den ikke søber i vand.
3. Jeg anbefaler altid at vaske håret af to omgange, med mindre du vasker håret dagligt. Første gang blandes shampooen med olie, fedt og snavs fra hovedbunden, hvorfor der ikke skabes meget skum. Anden gang vaskes håret rent, og der kommer masser af skum. Brug kun lidt produkt pr. gang, specielt ved 2. vask. Her vil blot 2-4 ‘cirkler’ være nok, ca. halvdelen af første vask.
4. Shampoo barer er 100% koncentrerede, da de ikke indeholder vand ligesom flydende shampoo, som har et indhold af ca. 75% vand. Det betyder også, at du behøver meget mindre produkt. Dog kræver shampoo barer vand for at virke, og derfor er det vigtigt, at dit hår er så vådt som muligt, når du bruger shampoo baren. Kom hovedet hurtigt under det rindende vand for at skabe ekstra skum.
5. Shampoo baren vil knække på et tidspunkt, når den er blevet tyndere. Når shampoo baren knækker, kan du bruge vores økologiske sæbepose til at samle stykkerne og på den måde bruge posen med shampoo stykkerne direkte i hovedbunden, som du plejer, så intet går til spilde.
6. Det er vigtigt, at shampoo baren får lov at tørre mellem brug, da den ellers kan blive blød og porøs og svinder væk, hvis den konstant bliver våd. Opbevar den derfor altid på en god sæberist, hvor den har de bedste betingelser for at tørre. Når du er på farten kan du have den med i vores rejsebeholder, men husk at åbne beholderen, når du er hjemme igen.
7. Jeg anbefaler altid at afslutte med vores balsam bar, som sørger for at lukke hårstråene igen samtidig med at efterlade det blødt, glansfuldt og medgørligt.
Vil du vide mere om, hvordan du får mest ud af din shampoo bar, så læs mere her.
Emballage
Alle vores shampoo barer kommer udelukkende med de lovpligtige informationer trykt på miljøvenligt græspapir, som wrappes omkring barerne.
Ingredienser
Sodium Lauryl Sulfoacetate (plantebaseret), Maris Sal (dødehavssalt), Sodium Cocoyl Isethionate (plantebaseret), Glycerin (fri for palmeolie)*, Coco-Caprylate | Caprate, Inulin, Distearoylethyl Dimonium Chloride, Simmondsia Chinensis Seed Oil* (jojobaolie), Persea Gratissima (Avocado) Oil*, Parfum (100% naturlig), Oenothera Biennis Oil*, Cetearyl Alcohol, Squalane (plantebaseret), Illite (gult ler).
* Fra kontrolleret, økologisk dyrkning
Josefine Hilden –
Var hooked ved første brug. Har fået krøl i mit hår igen, selvom det er afbleget. Får silkeblødt hår af det. Kan ikke få armene ned!
Marlene1158 –
Super godt produkt til mit krøllede hår! Det funger fint sammen med curly girl metoden ❤️👌
Kristina Mikkelsen –
Fantastisk, får det blødeste hår samtidig med, jeg passer på miljøet.
Cille N –
Stol på anmeldelserne – SUPER GODT PRODUKT!
Jeg er en ret skeptisk person da jeg har gjort mig mange dumme køb på nettet, og specielt når noget ser ud til at være for godt, til at være sandt.
Hvis man følger instrukserne til hvordan man bruger shampooen og balsammen, så fungerer det helt fantastisk.
Jeg købte den der er “anbefalet” til krøllet hår, og må bare lægge mig ned fladt, for det fremhæver virkelig mine krøller. Jeg er doven anlagt og nægter at have et 7-step haircare for at få mine krøller frem, men denne shampoo gør nærmest tricket på egen hånd.
WORTH IT, køb køb køb.
puggaard –
Dette er en af de bedste shampoo som jeg har prøvet. Mit hår er blevet mere blank uden at det ser fedtet.
Og min datter på 13 år som har teenage fedet hår, og mange krøller. Er blevet så pent igen efter at hun også er begyndt at bruge Shampoo Bar ∙ Holy Hydrate❤️
Rikke –
Hold your horses! 🌟 Mit hår er så medgørligt, blødt, glansfuldt og luftigt ved brug af denne shampoobar + balsambaren – en følelse af ægte renhed og velvære 🤩🫶🏼 Jeg har langt, kraftigt hår med lidt krøl og tendens til fedtet hovedbund. Skifter lidt mellem Holy Hydrate og Fresh Herbs. Begge har så god effekt og dufter skønt! 🧚🏼👌🏼 Udover at jeg er rigtig glad for endelig at have fundet en shampoo og balsam der virker perfekt for mig, værdsætter jeg meget, at det er så naturlige produkter 🫶🏼 Helt igennem lækkert 🤩 Varme anbefalinger herfra 🌟
I øvrigt bruger jeg også Elous sæbebarer til hænder, krop og rengøring. 🫧 Det føles så godt 🫶🏼
Jette Friis –
`Håret bliver fugtmættet, næret og med definerede krøller´ står der i beskrivelsen, og det er helt rigtig – også uden at blive for tungt!
Jeg er meget glad for at ha´ fundet denne shampo! Den holder jeg ved!
Jette –
Håret bliver fugtmættet, næret og med definerede krøller´ står der i beskrivelsen, og det er helt rigtig – også uden at blive for tungt!
Jeg er meget glad for at ha´ fundet denne shampo! Den holder jeg ved!
Caeciliebrons –
Virkelig god shampoo bar til mit krøllede hår! Var bange for, at den ikke ville skumme eller give en ren følelse, fordi det er min erfaring med mange andre “sunde” shampoos. Men den her skummer perfekt og efterlader håret med den der helt rene følelse, jeg troede kun var mulig med skrappe produkter.
Marianne Vinge –
Sundt hår og blankt! Det er en rigtig god måde at vaske sit hår på. Mit hår ser meget sundere ud og blankt. Det er meget praktisk måde at have med på rejser. Jeg har selv givet det som gave til venner.
AstridS –
Super god shampoobar !!
Louise –
Den lækreste shampoobar, som giver super meget fugt, til en tørt og fint hår som mit. Har prøvet flere af shampoobarene, men denne er helt klar min favorit⭐️
Mia –
Startede med Rose shampoo-baren, men syntes ikke den gav helt fugt nok til mig tørre, farvede, krusede hår. Efter jeg er skiftet til denne er mit hår meget nemmere at redde ud. Mild duft af fersken. Nem at bruge. Skummer godt, hvis håret vaskes to gange. Jeg elsker kvaliteten. En keeper.
Kim Brichs –
Har fået meget beder balance i min hovedbunden efter jeg har skiftet til Shampoo Bar ∙ Holy Hydrate
Mathilde2612 –
Mine krøller bliver rene uden at udtørre. Og barren har en skøn duft!
Lone –
Virkelig dejlige produkter. Jeg har købt både sæbebar (Holy hydrate) og balsambar, og er meget tilfreds med mit køb. Sæbebaren har et dejligt skum, det havde jeg slet ikke forventet for en sæbebar, og man får fine krøller.
Og så er det positivt mit hår ikke føles tørt, men heller ikke bliver fedtet i mellem hårvaskene. Total optur.
Signe Linneboe –
Wow, det virker på asiatisk permanentet hår!
Wow, det virker bare. Jeg har asiatisk hår med permanent og har været permanentet de sidste 3 år. Det er ikke den nemmeste kombination og med holy hydrate og balsam bar, er mine krøller super fine, bløde og kruser næsten ikke. Er vild med produkterne og så bruger man næsten intet!
Lene Skov-Kristensen –
Jeg elsker jeres sæber ❤️❤️❤️❤️❤️så lækkert skal helt klart anbefales til alle 🥰
Anne Marie –
Har prøvet et par af de andre shampoo-barer, men den her er klart min favorit 😍👌🏾 Jeg har naturlige krøller/bølger i håret og tendens til at det kruser og ser lidt skadet ud. Men den her kan virkelig noget!
Trine –
Fuldstændig fantastisk shampoo bar! 😍
Jeg har prøvet flere forskellige, fra andre producenter, uden den store succes… Mit hår blev tungt, og føltes voks agtigt.
Da der poppede en reklame op fra Elou, og jeg kunne læse alle de gode anmeldelser, valgte jeg at give det endnu forsøg, og det har jeg absolut ikke fortrudt! 🌼
Holy Hydrate er virkelig skøn, med en meget mild duft, og mit hår føles rent som aldrig før ❤️
Virkelig god til mit røde nordiske hår 😃
Jeg glæder mig til at prøve flere af Elou’s produkter 🤗
Lone Dalby Pawelczyk –
Super lækker shampoo, håret er rent på en helt anden måde end før. Fik dog ikke en pose med til når baren knækker
Kirsten Lund –
Den nye shampoo bar Holy Hydrate er noget så lækker. Den er beregnet til krøllet, kruset og beskadiget hår, og jeg ville prøve den til mit ret tørre hår med fald og lidt krøl. Den er virkelig dejlig, dufter skønt, nem at skumme op og giver mig blødt, blankt og mere fyldigt hår (har fint, men tæt hår). Produkterne fra Elou tiltaler mig så meget, for man får “den rene vare”, altså ingen skadelige kemikalier og unødige stoffer. Denne nye bar får 5 stjerner fra mig.
Elou er imødekommende og giver god service og hurtig ekspedition. Mine varmeste anbefalinger til jer☺️♥️
Le Lindberg –
Rigtig god – og i modsætning til mange shampoobarer – også let at skumme op og fordele i håret.
Kunde –
Skøn duft og rigtig god til krøllet hår!
Maiken –
Det er en virkelig god shampoo bar! Jeg har prøvet flere forskellige, men denne er min absolutte favorit. Den har givet liv til mit fine hår
Pernille Pedersen –
Holder hvad den lover. Mit hår og min hovedbund har virkelig god effekt af denne shampoo.
Louise –
Fantastisk! Blødt og glansfuldt hår 😍 Kan klart anbefales
Mette –
Holy Hydrate fremhæver virkelig mine krøller og dufter helt fantastisk! 🤩 Min nye favorit ♥️
Cecilie –
ELSKER Hydrate! Bløde krøller 🥳
Dorthe Dahl –
Har prøvet denne og wild roses. Har ikke krøllet eller kruset hår, men elsker shampoos lavet til det, da de altid giver super meget fugt. Denne er ikke en undtagelse. Giver sindssyg meget fugt, mit hår er helt sindssygt blødt og det skinner ekstremt meget! 🙂