Guide: Hvilken shampoo bar skal jeg vælge?

valg af shampoo bar

Find den rigtige type shampoo bar til dit hår

Ligesom vores hår er forskelligt, har vi også forskellige behov i forhold til plejeprodukter, herunder også shampoo. I denne guide kan du finde ud af, hvilken shampoo bar, der passer bedst på din hårtype. 

Hvorfor overhovedet skifte til en shampoo bar?

En shampoo bar er shampoo i fast form, som først og fremmest eliminerer plastikemballagen for at undgå affald og mikroplast. Derfor er shampoo barer altid et miljøvenligt valg sammenlignet med flydende shampoo i plastemballage. Shampoo barer i fast form er ofte fremstillet med mere skånsomme og naturlige ingredienser end den flydende slags. Der findes dog utallige forskellige shampoo barer, både med og uden de omdiskuterede sulfater.

Sulfater kan være udtørrende og skrapt for håret, og derfor anvendes ingen sulfater i Elous shampoo barer. En shampoo bar indeholder udelukkende aktive ingredienser helt uden vand. En konventionel flydende shampoo indeholder typisk mere end 75% vand. Derfor får du altså meget mere for pengene, når du investerer i en fast shampoo bar fremfor en flydende shampoo. En fast shampoo bar er utrolig nem at have med overalt pga dens lille størrelse og faste form. Kom den i en beholder i eksempelvis aluminium og hav den med dig overalt.

Shampoo barer er desuden nemme at bruge, skummer op som almindelig shampoo og renser og plejer dit hår på skånsom og effektiv vis. Alle vores shampoo barer kan i øvrigt bruges, hvis man følger Curly Girl metoden.

Miljøvenlige, plantebaserede ingredienser

Alle Elous shampoo barer er håndlavede med nøje udvalgte ingredienser af højeste kvalitet, som er miljøvenlige og blide mod dit hår. Her finder du ingen sulfater, silikoner, parabener, farvestoffer eller syntetisk parfume. Shampoo indeholdende sulfat kan irritere hovedbunden og forårsage skæl, samtidig med at udtørre håret, som bliver kedeligt og kruset. Herunder får du et overblik over de virksomme ingredienser, som alle shampoo barerne er baseret på.

*ALLERGENFRI: Bemærk at Wild Roses og Fresh Herbs indeholder deklarerbare allergener, som er naturligt forekommende i æteriske olier. Clean Coconut er uden æteriske olier, mens Healing Hemp indeholder naturlig, allergenfri duft.

Sodium Lauryl Sulfoacetate

Alle vores shampoo barer er baseret på et mildt ECOCERT certificeret vaskeaktivt stof, som renser hår og hovedbund uden at udtørre. Vegansk og bionedbrydeligt. Vær opmærksom på, at dette IKKE er SLS, som er et sulfat. Selvom navnene (SLS og SLSa) minder om hinanden, er de to vaskeaktive stoffer meget forskellige fra hinanden. 

Dødehavssalt

Renser, har en antiinflammatorisk virkning og er rig på mineraler, som gavner hår og hovedbund.

Glycerin

Har en fugtgivende virkning og reducerer knækkede og spaltede spidser. Shampoo barerne er lavet udelukkende med vegetabilsk, økologisk glycerin uden palmeolie.

Inulin

Kommer fra cikoriaroden og fungerer som fugtgiver samtidig med at udjævne beskadiget hår.

Hydroliseret hvedeprotein

Reparerer og styrker håret samtidig med at gøre det mere medgørligt. Godt til beskadiget hår, der kræver ekstra pleje.

Lysolecithin

Udvindes fra soya og virker nærende og udjævnende på håret. GMO-fri.

Bærvoks

Stammer fra frugterne fra Rhus Verniciflua-træet og har en naturlig fugtgivende og beskyttende virkning.

Squalane

Udvundet fra oliven og virker beskyttende og fugtgivende. Genskaber hudens smidighed.

Shampoo bar efter hårtype

For at gøre det let for dig, har jeg lavet en lille tabel, hvori du kan se de anbefalede shampoo barer efter hårtyper. Du kan klikke på de forskellige shampoo barer for at læse mere om dem eller læse mere om dem efter tabellen.

Clean Coconut

Denne shampoo bar passer til stort set alle hårtyper inklusiv allergikere og babyer. Den er mild og skånsom mod hud og hår, og den renser og plejer i dybden uden at udtørre huden. Shampooen er uden parfume eller æteriske olier.

Formidabel, også til naturkrøller!

“Jeg fik denne i julegave med en balsambar til mit krøllede og til tider krusede hår. Alle med naturkrøller ved, hvor meget en god shampoo og balsam betyder. Efter er at have prøvet den her, så tror jeg aldrig, at jeg kommer til at bruge andet. Og så er der lige den bonusgevinst, at jeg faktisk også kan bruge den på kroppen, uden at jeg tørrer ud. Det har jeg ikke prøvet før!”

– Nathasja 

Fresh Herbs

Til dig med tendens til fedtet hår eller følsom hovedbund. Shampoo baren er tilsat økologisk hampefrøolie og jojobaolie, som beroliger hovedbund og har en afbalancerende virkning. Det særlige barkekstrakt fra træet Joazeiro, reducerer aktivt skæl samtidig med at normalisere talgproduktionen, lindre irritation og fremmer sund hårvækst. Det samme gør burrerod, der samtidig er god mod hårtab. Grønt ler absorberer nænsomt overskydende talg og er velegnet til selv meget sensitiv hovedbund. De æteriske olier (mynte, litsea og rosmarin) modvirker ligeledes skæl og fedtet hovedbund.

Den bedste jeg har prøvet indtil videre

“Jeg har fået prøvet shampoobaren nogle gange og den er helt fantastisk. Mit hår har det så godt og er ikke fladt og tungt som det har været tilfældet når jeg brugte de andre shampoobarer. Jeg vil klart sige at det er den bedste jeg har prøvet indtil videre!”

– Elvira

Wild Roses

Denne shampoo bar er velegnet til alle hårtyper, men er især god til dig med fint, skandinavisk hår eller til dig med tørt, kruset hår. Beriget med rosenblomstvoks, som sammen med rødt ler tilføjer pleje og volumen til livløst, fladt hår. Jojobaolie sørger for at tilføje masser af fugt og pleje til de tørre lokker, ligesom koldpresset, vild rosenolie giver fugt og glans til håret.

Shampoo baren giver en følelse af velbehag

“Håret bliver rent, det dufter skønt og det bliver løftet fra hårbunden. Jeg kan godt mærke at det er et rent produkt, og at der ikke er tilsat noget som gør håret tungt.”

– Vinnie

Healing Hemp

Den ideelle shampoo bar til dig med skæl, følsom/irriteret hovedbund eller hårtab. Healing Hemp shampoo baren er ligesom Fresh Herbs beriget med hampefrøolie, burrerod og bark-ekstraktet fra træet Joazeiro, som effektivt bekæmper skæl og irritation i hovedbunden samtidig med at afhjælpe fedtet hovedbund. I en kombination med koffeinekstrakt kan shampoo baren også modvirke hårtab. De mange vitaminer og essentielle fedtsyrer i hampefrøolie har en afbalancerende og beroligende virkning, som efterlader hovedbunden uden irritation. 

Kan ikke rave nok om hvor meget jeg ELSKER Elou Healing Hemp shampoo-bar!!

“Jeg har haft psoriasis i mange år og har prøvet meget, som ikke har virket efter mit behov. Jeg har brugt den nogle gange nu og har ikke set skyggen af skæl i mit hår. Når jeg mærker bag mine ører, er der helt glat hud. Jeg er kæmpe fan, så tusinde tak til Elou!”

– Nanna

Har du flere spørgsmål angående valg af shampoo bar, så stil dem herunder, så andre også kan få glæde af svarene. Vil du vide mere om forskellen på shampoo barer, så læs med her. Vil du vide, hvordan du får mest ud af din shampoo bar, så læs med her. Tak fordi du læste med.

Alt det bedste
Carina // Elou

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.