Fra 1500 engangsrondeller til 10 stk genanvendelige – derfor skal du skifte til genanvendelige rondeller
Du kender det garanteret: Vatrondellen bruges i 30 sekunder og ryger i skraldespanden. Bruger du fire om dagen, løber det op i knap 1.500 rondeller om året – pr. person. På landsplan svarer det til over 3,5 milliarder rondeller, der bruges én enkelt gang og smides ud. Det er et af de steder i hverdagen, hvor et lille skift gør en reel forskel.
Det er ganske enkelt enormt ressourcekrævende at producere vat til bomuldsrondeller for at vi kan bruge dem én enkelt gang og smide ud. Konventionel bomuld er en af verdens mest ressourcekrævende afgrøder – og til engangsrondeller bleges og kemikaliebehandles den oven i købet, bare for at opnå den kridhvide farve, inden den bruges én gang og smides ud. For os er det endnu en gammel vane, der giver ufattelig lidt mening. Derfor udviklede vi vores genanvendelige rondeller i økologisk GOTS & Fairtrade certificeret bomuld som et enkelt og holdbart alternativ. Men ikke alle genanvendelige rondeller er ens. Her er, hvad du bør vælge ud fra.
Hvilke genanvendelige bomuldsrondeller skal jeg vælge?
Overvejer du at prøve genanvendelige rondeller, er der først og fremmest stor forskel på kvaliteten af dem. Ønsker du genanvendelige rondeller, der både er holdbare, bløde og som ikke taber formen? Her er tre ting at kigge efter:
- Er rondellere helt hvide, er de kemisk behandlet
Er rondellerne kridhvide, ligesom dine engangsrondeller? Det betyder, at de er bleget. Er de derimod mere råhvide, er de ubleget. Forskellen? Kemi og miljøpåvirkning. I blegningen bruges tungmetaller, formaldehyd og optisk hvidt. Vil du undgå dette, så gå efter ubleget. - Er rondeller ikke økologiske, kan der findes pesticidrester i dem
Vil du undgå skidt kemi i dine rondeller, bør du gå efter GOTS certificerede rondeller, som er din garanti for økologisk bomuld. - Er de tynde, holder de som regel ikke i lang tid
Du kan nemt finde billige genanvendelige rondeller, men husk at kvalitet og pris ofte hænger sammen. Det samme gælder den måde, produktet er blevet til på med hensyn til arbejdsvilkår mv.
En livscyklusanalyse fra GOTS og Textile Exchange viser, at skiftet til certificeret økologisk bomuld giver markant lavere belastning på tværs af klimaaftryk, vandforbrug og energiforbrug: 46% lavere CO₂-udledning og 91% lavere vandforbrug sammenlignet med konventionel produktion.
Genanvendelige rondeller der holder
Vores genanvendelige rondeller er lavet i 100% GOTS- og Fairtrade certificeret økologisk bomuld. Rondellerne er dobbeltsidet, så du kan skifte mellem blød og let eksfolierende, som det passer dig. Den ene side er i ekstra blød og fin bomuldsfløjl ideel til de sarte øjenomgivelser. Den anden er i let skrubbende bomuldsfrotté, som giver en blid eksfolierende effekt. Bomuldsrondellerne er ublegede og kommer med en lille hank på hver, så de er nemme at hænge til tørre efter brug. Vores genanvendelige bomuldsrondeller er desuden forvasket, så de ikke krymper i vask som mange andre. Rondellerne kan holde i mange år, hvis du passer godt på dem.
Sådan bruger du genanvendelige rondeller
Er det besværligt at bruge genanvendelige rondeller? Overhovedet ikke.
- Væd rondellen i vand før brug. På den måde skabes en barriere mellem produkt og rondel, så den ikke suger for meget produkt.
- Kom produkt på rondellen og brug som normalt.
- Rens rondellen umiddelbart efter brug i mild sæbe (vi har erfaret, at en mild sæbebar virker bedre end flydende sæbe).
- Hæng rondellen til tørre i den lille hank.
- Rondellen er klar til brug dagen efter.
Engang imellem kan du vaske dine rondeller i en vaskepose ved 30° – 60° C grader.



