Hjemmelavet hudpleje – 5 DIY produkter med kokosolie

DIY hjemmelavet hudpleje med kokosolie

hjemmelavet hudpleje med kokosolie – 5 DIY produkter

Spar dig selv for dyre hudplejeprodukter, skadelig kemi og unødig plastik. Lav din egen hjemmelavet hudpleje nemt og billigt derhjemme med base af kokosolie.

Skønheds- og hudplejeprodukter har altid en fast plads på indkøbslisten – læbepomade, lotions, shampoo, body scrubs, fugtighedscreme, ansigtsmasker, tørshampoo, listen er lang! Spar dig selv for en masse penge, plastikemballage og unaturlige ingredienser, du ikke kan udtale navnene på. 

Med kokosolie kan du selv lave lækre og effektive, men billige skønheds- og hudplejeprodukter, der er 100% naturlige og helt fri for skadelige ingredienser. Her får du mine 5 yndlings DIY hacks til din hudplejerutine. Har du selv en opskrift på hjemmelavet hudpleje, så vil jeg elske at høre om den – skriv blot en kommentar forneden! 

Kokosolie er en naturlig ingrediens med utallige anvendelsesmuligheder. Det kan faktisk bruges alene som fugtighedscreme, læbebalsam eller hårmaske. Det kan også spices op med et par enkle ingredienser for at skabe nogle virkelig nyttige, hjemmelavede produkter. Dem får du herunder.

DIY bodylotion med kokosolie

1. Body lotion

En dejlig, nærende body lotion med kun 3 ingredienser. Selvom du altid kan smøre dig ind i ren kokosolie direkte fra glasset, er denne opskrift en nem måde at skabe en mere luksuriøs lotion på. Med denne vil du kunne høste fordelene ved kokosnøddeolie uden at ofre den duft og vitaminer, du ville få i en lotion, der er købt færdig.

Ingredienser
  • 2 dl økologisk kokosolie (hærdet)
  • 1 tsk Vitamin E olie
  • Et par dråber essentiel olie 
Fremgangsmåde

Kom alle ingredienser i en blender eller minihakker og blend så indtil du har en glat, blød konsistens. Opbevares i en lufttæt beholder i op til 3 måneder.

Hvilke essentielle olier kan jeg anvende?

  • Citrus – virker opfriskende
  • Eukalyptus – løfter humøret og frisker op
  • Rosmarin – skærper koncentrationen
  • Cedertræ – afslapper sindet
  • Kamille – virker beroligende
  • Lavendel – gør dig afslappet
  • Tea Tree – antiseptisk virkning
DIY bodyscrub med kokosolie

2. Body scrub med pink himalayasalt

En saltscrub hjælper med at blødgøre og eksfoliere hud, og denne scrub på base af kokosolie er sikker nok til brug på sensitiv hud. Du kan lave den med eller uden æteriske olier, men jeg elsker personligt den forfriskende duft af denne citruskombination med den pink himalayasalt.

Nogle af fordelene ved at anvende himalayasalt i scrubben er at himalayasalten:

  • Forbedrer funktionen af flere vitale systemer i kroppen
  • Forhindrer væskeretention
  • Forbedrer blodcirkulationen
  • Reducerer muskelkramper
  • Bekæmper akne

Derudover får scrubben en den fineste naturlige, lyserøde farve. 

Ingredienser
  • 3,5 dl fint himalayasalt 
  • 1 dl økologisk kokosolie
  • 2 dråber bergamotolie 
  • 2 dråber appelsinolie 
Fremgangsmåde

Kom alle ingredienser i en skål og bland godt sammen med hænderne. Opbevar i en lufttæt beholder – jeg bruger altid patentglas fra Weck.

DIY makeupfjerner med kokosolie

3. Make-up fjerner

En af de nemmeste måder at bruge kokosolie på er som make-up fjerner. Du kan bruge denne grundlæggende opskrift til at lave din egen, der med sikkerhed vil fugte din hud, mens du nemt fjerner al din make-up. Kom på en blød, varm rondel og gnid forsigtigt makeupfjerneren ind i huden. Skyl ansigtet med vand.

Ingredienser
  • 1/2 dl økologisk kokosolie
  • 1/2 dl økologisk olivenolie
Fremgangsmåde

Bland de to ingredienser og kom i en lufttæt beholder. Anvend det der svarer til en ært i størrelse, når du skal fjerne makeuppen fra dit ansigt. Mere behøver du ikke. 

 4. Ansigtsmaske

En vigtig del af enhver hudplejerutine er at finde en ansigtsmaske, der fungerer for dig. I denne opskrift har jeg brugt bentonitler, som effektivt trækker urenheder ud af huden. Andre ingredienser som citronsaft og honning har antibakterielle egenskaber. Dette er specielt godt for dig, der ønsker klarere hud eller færre urenheder.

Ingredienser
  • 1 tsk økologisk kokosolie
  • 2 spsk bentonitler 
  • ½ spsk økologisk honning
  • Saften fra en halv citron
Fremgangsmåde

Bland alle ingredienser godt sammen i en skål og opbevar i en lufttæt beholder. Smør masken i dit nyvaskede ansigt og lad sidde i 15-20 minutter. Rens dit ansigt godt indtil alle rester fra masken er skyllet væk. Brug en serum eller ansigtscreme som afslutning.

barbercreme med kokosolie og sheasmør

5. Barbercreme

Der er få ting, der føles bedre end nybarberede ben, og den bedste måde at opnå en tæt, glat barbering er ved at bruge en god skraber som fx en Leaf Shave skraber og en god barberskum eller creme. De fleste mennesker kender dog ikke de faktiske ingredienser, der findes i de barberskum, der kan købes i butikkerne. 

Denne enkle opskrift vil befri dig for ethvert mysterium, du tilfører din krop, og vil efterlade dig med fugtet, glat hud med fire enkle ingredienser med hver deres effektive egenskaber. 

Hvis du ikke vil give dig i kast med din egen barbercreme, så kan du heldigvis også få vores egen shave bar her – den er naturligvis lavet på økologiske ingredienser, som du kender, og så giver den masser af cremet skum samtidig med at rengøre huden uden at udtørre den.

Sheasmør er rig på vitaminer A, E og F. Tilfører fugt og hjælper med at reducere hudirritation og røde knopper. 

Mandelolie har et højt indhold vitamin E, som er en kraftig antioxidant. Brug af dette produkt regelmæssigt kan hjælpe med at beskytte din hud mod UV-skader og hjælper med at fugte og lindre eksem og psoriasis.

Essentielle olier eller æteriske olier er inkluderet for en let, behagelig duft. Som en bonus er du i stand til at tilpasse den til den olie, du vælger, for yderligere sundheds- og skønhedsmæssige fordele. Vi anbefaler lavendelolie eller kamilleolie, som begge har en beroligende effekt på huden.

Ingredienser
  • 3 spsk økologisk kokosolie
  • 4 spsk økologisk sheasmør (kan købes her)
  • 1 tsk økologisk mandelolie (kan købes her)
  • 2 dråber essentiel olie (jeg bruger kamille)
Fremgangsmåde

Bland ingredienserne i en glasskål og læg glasskålen i vandbad i en gryde med varmt vand på lav varme. Dampen hjælper med at smelte ingredienserne. Når blandingen er helt smeltet fjernes skålen fra varmen. Tilsæt din essentielle olie.
Kom blandingen i en lufttæt beholder og sæt det i køleskabet, hvor blandingen hærdes. Når blandingen er hærdet fjernes skålen fra køleskabet og piskes den med en blender, indtil den har en cremet konsistent. Opbevar din barbercreme i en lufttæt glasbeholder og nyd din egen helt naturlige barbercreme!

Jeg håber du har mod på at prøve en eller flere af opskrifter af! Fælles for disse slags hjemmelavet hudpleje er, at de er supernemme at lave, 100% naturlige og 100% fri for kemi. Hvis du prøver en opskrift eller har din egen, som du har lyst til at dele, så skriv endelig en kommentar herunder.

7 kommentarer til “Hjemmelavet hudpleje – 5 DIY produkter med kokosolie

    • Sofie Teichert siger:

      Hej Marianne 🙂

      Vi har ikke en decideret ansigtscreme, men vores Body Butter Bar kan bruges som en ansigtsolie/butter.
      Den fås både med en duft af citron, eller som parfumefri.

      Alt godt,
      Sofie / Elou

    • Carina siger:

      Vi anbefaler at bruge en økologisk, uraffineret kokosolie, da denne bibeholder alle de gode næringsstoffer og samtidig er forarbejdet mindst muligt.

  1. Lene siger:

    Det er bare mega spændende med alle dine DIY Opskrifter 😍 Jeg ville bare sådan ønske at vi kunne finde et alternativ til kokosolie som er mindre miljø belastende og mindre natur ødelæggende 🙌 Kender du nogle gode alternativer her Carina?

  2. Carina siger:

    Det lyder da vildt lækkert! Det må jeg prøve næste gang jeg mangler – mange tak for tippet ?

  3. Mia siger:

    Ej hvor lyder de gode alle sammen, dem glæder jeg mig til at prøve kræfter med! ? Jeg laver nogle gange en coffeescrub til ansigtet, som også er vildt god. Man blander ca. 50 gram friskkværnede kaffebønner med 30 gram rørsukker og ca. 2 spiskeske kokosolie (smeltet). Simpelt og rigtig god!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *