Sådan bruger du natursvampe i din plejerutine

Natursvampe ligger på badehylde

Natursvampe til krop og ansigt: Honeycomb og Fine Silk

Vores natursvampe er en luksuriøs og plastikfri tilføjelse til din daglige plejerutine. Håndplukket ansvarligt i Middelhavet uden at gennemgå kemisk behandling sikrer et 100% naturligt produkt uden uønsket eller unødig kemi. Det bedste ved natursvampene, udover at være naturlige og fri for plastik, er deres utrolig lange holdbarhed. Passer du godt på dem, kan du nemlig have gavn af dem i flere år.

Honeycomb og Fine Silk er to forskellige natursvampe, både i struktur og anvendelse. Navnene er ikke tilfældige, men fortæller noget om svampenes opbygning, og hvad de hver især er særligt velegnede til, fra grundig, men skånsom kropsrens til blid ansigtsrens.

Honeycomb natursvamp til kroppen

Honeycomb natursvampen har sit navn fra sin karakteristiske struktur. De store, åbne porer minder om et bikubemønster, også kaldet honeycomb. Netop denne struktur gør svampen ekstra blød, når den bliver våd og kan holde på en stor mængde vand.

Den åbne struktur gør svampen let og luftig mod huden, samtidig med at den er slidstærk og holder formen over tid. Med sin størrelse på 11 til 13 cm er den særligt velegnet som badesvamp til hele kroppen.

Honeycomb natursvampe

Strukturen gør den ideel til:

  • Daglig kropsvask
  • Sensitiv hud
  • Babyer og børn
  • En mild, men grundig rens

Honeycombs store porer gør sig særligt velegnet sammen med vores hand + body barer, og hjælper med nemt at skumme sæben op og fordele et jævnt lag på huden med lange, rolige strøg.

Sammen skaber de en enkel baderutine, hvor huden renses nænsomt uden at blive udsat for unødig friktion.

Fine Silk natursvamp til ansigtet

Fine Silk natursvampen har fået sit navn fra de mange små, ultrafine porer, der giver svampen en silkelignende overflade, når den bliver våd. Samtidig er den mere kompakt end Honeycomb, hvilket giver den en utrolig let peelende effekt på huden.

Navnet Fine Silk afspejler den blide fornemmelse, svampen efterlader på huden, og den skånsomme måde, den renser på. Den er ideel til ansigtets mere sarte hud, hvor der netop er behov for en mere nænsom tilgang. Når svampen er tør, kan den føles fast, men i kontakt med vand bliver den blød og behagelig at bruge. Med sin størrelse på 6 til 8 cm passer den godt i hånden og er let at arbejde med omkring ansigtets konturer.

Fine Silk er ideel til:

  • Daglig ansigtsrens
  • Sensitiv og sart hud
  • At give en blid peelende effekt

Fine Silk natursvampen passer naturligt sammen med vores face cleansing barer. De fine porer gør det nemt at arbejde nænsomt med baren i ansigtet og fordele rensen jævnt, samtidig med at svampen giver en yderst skånsom eksfoliering, som er særligt velegnet til sensitiv hud.

Sammen giver de en enkel og blid renserutine, hvor fokus er på at rense huden grundigt, men skånsomt.

Ansvarligt høstet

Vores natursvampe høstes ansvarligt i Middelhavet i samarbejde med en familievirksomhed med flere årtiers erfaring. Under høsten bevares svampens rod, så nye svampe kan vokse frem naturligt. Det betyder, at bestanden får lov at forny sig, og at svampene kan høstes igen over tid.

Vores natursvampe er ublegede og har ikke gennemgået nogen former for kemisk behandling. Det betyder også, at de er fri for al slags unødig eller uønsket kemi. Derfor bevarer de også deres naturlige beige-brune nuancer. Ikke to svampe er ens, og variationer i form, farve og størrelse er derfor en naturlig og unik del af produktet.

Noget af det bedste ved natursvampene er deres lange levetid. Natursvampenes stærke, naturlige struktur gør nemlig, at de har en holdbarhed på 1-3 år, så længe du passer godt på dem. 

Sådan passer du bedst på din natursvamp

For at forlænge svampens levetid anbefaler vi, at du:

  • Skyller svampen grundigt efter brug
  • Klemmer vandet nænsomt ud uden at vride
  • Lader den tørre frit mellem brug

Med jævne mellemrum kan du lægge svampen i blød i varmt vand med lidt eddike eller natron i cirka 10 minutter. Skyl grundigt og lad den tørre helt op. Det hjælper med at holde svampen frisk og hygiejnisk.

Tak fordi du læste med.

En lille tilføjelse med en mærkbar forskel

NYHED
(7) 59,00 kr.
NYHED
(5) 135,00 kr.
Spar 10%
(14) Den oprindelige pris var: 358,00 kr..Den aktuelle pris er: 320,00 kr..
Spar 10%
(16) Den oprindelige pris var: 285,00 kr..Den aktuelle pris er: 255,00 kr..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *