Honeycomb natursvamp
Med Elous Honeycomb natursvamp kan du nyde en blid og blød badeoplevelse med den fineste natursvamp, der findes. Ubleget, fri for skadelig kemi og selvfølgelig plastikfri og bionedbrydelig. Med den rette vedligeholdelse og brug kan du have gavn af natursvampen i flere år frem. Anbefales til brug på hele kroppen – til ansigtet anbefaler vi vores silkesvamp. Bemærk at natursvampen kan føles mere hård, når den er tør, men ved kontakt med vand bliver den blød og lækker. Den naturlige badesvamp fjerner nænsomt urenheder og døde hudceller uden at irritere selv sart hud. Bemærk at svampen er et naturligt produkt, hvorfor form, farve og størrelse kan variere. Dette anser vi som charmen i naturprodukter.
Vores Honeycomb natursvampe indsamles under kontrollerede forhold af erfarne dykkere, hvor en del af hver svamp efterlades på stenen, så den kan regenerere og vokse videre. På den måde bevares bestanden over tid uden at skade havmiljøet. Vi har nøje udvalgt vores leverandør på baggrund af en etisk håndtering, da natursvampe biologisk set anses som et havdyr på trods af, at den ikke har organer.
Fordele
- 100% naturlig og plastikfri
- Ubleget – fri for skadelig kemi
- Velegnet til sensitiv hud og babyer
- Let nedbrydelig
- Lang holdbarhed 1-3 år
- Nem at vedligeholde
- Passer til alle hudtyper
- Ansvarligt høstet i Middelhavet
Brug & opbevaring
Kom natursvampen under vand og masser sæbe, scrub eller andre produkter blidt ind med lange strøg. Skyl svampen grundigt under rindende vand, så du undgår produktrester i svampen. Vrid aldrig svampen efter brug, men klem nænsomt vandet ud og lad den tørre op efter brug. Vi anbefaler at opbevare svampen tørt og frit, hvor den har de bedste betingelser for at tørre naturligt op.
Vedligeholdelse
Du vedligeholder nemt Honeycomb natursvampen ved at skylle den grundigt efter brug og lade den tørre naturligt op. Læg jævnligt svampen i blød i en blanding af varmt vand og eddike i 10 minutter, hvorefter svampen skylles igennem og lægges til at tørre frit. På den måde forlænger du svampens holdbarhed og holder den fri for bakterier. Du kan alternativt udskifte eddike med natron.






Lisbeth (verificeret ejer) –
Silkeblød og dejlig !
Min varmeste anbefaling !
Mariann Petersen (verificeret ejer) –
Rigtigt lækker, dejlig blød, børnebørnene elsker den
Marlene (verificeret ejer) –
Giver en skøn følelse af wellness og efterlader huden dejlig blød ☺️
Inge-Bente (verificeret ejer) –
Den har gjort at jeg er vendt tilbage til at bruge en svamp når jeg er i bad
Lone –
Meget lækker natursvamp. Den er virkelig blød og god til sensitiv hud bruger den på hele kroppen.