Sådan vælger du en god sæbe

god håndsæbe

Ikke alle sæber er skabt ens

Når det kommer til sæbe, kan det være svært at vurdere, hvordan man finder en god sæbe og hvad, man bør kigge efter. Efter dette indlæg kan du hurtigt skelne mellem god og mindre god sæbe, både hvad angår ingredienser og fremstillingsmetode.

Forskellen på sæber

Først og fremmest er det vigtigt at vide, at der er utrolig stor forskel på sæber. Dette gælder både, når det kommer til ingredienser, men også med hensyn til fremstillingsprocessen – og dermed i høj grad kvaliteten af den færdige sæbe. Der findes overordnet set to typer af sæbe: traditionel sæbe eller ‘ægte sæbe’ samt syntetisk sæbe. Syntetisk behøver ikke at betyde, at sæben er mindre god, men blot fremstillet med syntetiske ingredienser, som kan være ligeså virksomme som naturlige. Dog er mange syntetiske (specielt de billige) sæber ikke fremstillet med skånsomme ingredienser, hverken for dig eller miljøet, og derfor at det værd at kigge nærmere på, når du skal vælge en god sæbe.

Ægte sæbe – Koldproces og varmproces

Traditionel eller ægte sæbe fremstilles ved at blande en base af olie/fedtstoffer med lud, som skaber det, man kalder en forsæbning. Forsæbningen er den proces, der gør, at blandingen bliver omdannet til sæbe. Lud kan lyde skrapt, men der er altså intet lud tilbage i den færdige sæbe, hvis den er lavet rigtigt. 

Ægte sæbe kan laves med enten koldproces- eller varmproces metoden. Koldproces/koldrørt sæbe er den mest skånsomme metode i forhold til både miljø og ingredienser, hvis egenskaber bibeholdes til fulde og uden unødig opvarmning. Du kan nemt kende forskel på kold- og varmproces sæbe, eftersom koldproces sæbe skal hærde i 4-6 uger inden brug, hvorimod varmproces sæbe kan bruges umiddelbart efter hærdning, som sker med det samme.

Langt de fleste industrielle sæber er lavet efter varmproces metoden, simpelthen fordi det er meget hurtigere at lave mange på kort tid. Leder du efter en kvalitetssæbe med gode ingredienser, bør du altid gå efter en koldproces sæbe. 

Ægte sæbe vs. syntetisk sæbe

Generelt for syntetiske sæber gælder, at de er fremstillet med de billigste og mest tilgængelige ingredienser. De er stort set altid lavet efter varmproces metoden, og samtidig er de tilsat syntetiske sæbestoffer som fx SLS, som er et sulfat, der kan virke udtørrende og skabe irritation i huden. Som oftest er industrielle sæber desværre også baseret på palmeolie, som er billigt at fremstille, men meget problematisk for miljøet.

Derudover indeholder syntetiske sæber også typisk kunstige farvestoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler (parabener), blødgørende midler, bindere, skumforstærkere mm. Nogle konserveringsmidler kan være hormonforstyrrende (heriblandt propylparaben, butylparaben, isobutylparaben og isopropylparaben). Med hensyn til miljøet er industrielle sæber en ærgerlig cocktail, da mange af ovenstående ingredienser som bl.a. konserveringsmidler og sulfater udgør en fare for vandmiljøet. Ægte sæbe udgør modsat syntetisk sæbe ingen miljømæssig fare og er som udgangspunkt baseret på bedre ingredienser, som både er blidere mod din hud og miljøet. 

Det er ingen hemmelighed, at jeg personligt anbefaler altid at gå efter koldproces sæbe fremstillet af naturlige kvalitetsingredienser.

TIP

Vil du undgå palmeolie i produkter generelt, så læg mærke til følgende ingredienser, som alle er baseret på palmeolie:

Vegetable Oil (kan være), Vegetable Fat (kan være), Palm Kernel, Palm Kernel Oil, Palm Fruit Oil, Palmate, Palmitate, Palmolein, Glyceryl, Stearate, Stearic Acid, Elaeis Guineensis, Palmitic Acid, Palm Stearine, Palmitoyl Oxostearamide, Palmitoyl Tetrapeptide-3, Sodium Laureth Sulfate (SLES), Sodium Lauryl Sulfate (SLS), Sodium Kernelate, Sodium Palm Kernelate, Sodium Lauryl Lactylate/Sulphate, Hyrated Palm Glycerides, Etyl Palmitate, Octyl Palmitate, Palmityl Alcohol

pH-værdi og overfedtning (superfatting)

Udover en vurdering af ingredienser og fremstillingsmetode, er det også relevant at se på sæbebarens pH-værdi og eventuelle overfedtning. Hvis du ikke er helt med, så får du her en kort forklaring af begge:

Sæbens pH-værdi er vigtig, eftersom en stærk basisk sæbe kan være meget udtørrende og skabe irritation i huden, som generelt er til den sure side (pH på omkring 4,5-5,5). pH-skalaen går fra 1-14, hvor 7 er neutral. Ønsker du en blid sæbe, bør du gå efter en pH-værdi så tæt på det neutrale område som muligt. Det er ikke muligt at fremstille ægte sæber, som ligger i hudens eget pH-område, dog er det muligt at ramme omkring det neutrale punkt, hvilket er at foretrække. Selvom pH-værdien i en sæbe ikke er lig hudens egen pH, vil det som regel ikke være et problem, eftersom hudens pH genoprettes inden for kort tid. Dog kan brugen af sæber med en høj pH-værdi gøre det svært for huden at genoprette balancen og kan dermed skabe udtørring og irritation.

En anden vigtig faktor, der kan modvirke udtørring af huden er sæbens eventuelle overfedtning. Overfedtning betyder, at der er tilført naturlige olier eller fedtstoffer, som ikke indgår som en del af forsæbningsprocessen, og derfor tilfører ekstra fugtgivende egenskaber i sæben. Hvis du ønsker en ekstra fugtgivende sæbebar, bør du gå efter en sæbe med en høj overfedtning (også kaldet superfat), som efterlader huden ren uden at udtørre den.

Alle vores sæbebarer er håndlavet i små partier efter koldproces metoden. Sæbebarerne er baseret på økologiske kvalitetsingredienser med en pH-værdi på 7,3 – 7,4 og en overfedtning på ca. 10%. Det gør alle sæbebarerne velegnet til sensitiv hud og med ekstra plejende og fugtgivende egenskaber. De er desuden veganske og uden nogen syntetiske ingredienser.

Har du spørgsmål til vores sæber eller sæber generelt, så smid endelig en kommentar herunder. Tak fordi du læste med!

Kh Carina // Elou

Vores udvalg af økologiske sæbebarer

16 kommentarer til “Sådan vælger du en god sæbe

  1. Therese siger:

    Hej.
    I hvilke fysiske butikker mellem København og Helsingør er det muligt at købe jeres produkter ?

    • Carina siger:

      Palmeolie produceres i områder med regnskov, som bliver fældet for at gøre plads til palmeplantagerne. Det skader både klima, plante- og dyreliv. Det er svært at undgå palmeolie helt, fordi det stadig bruges i vid udstrækning i mange andre ingredienser, hvor alternativer endnu ikke er mulige. Derfor er det vigtigt at undgå, når det er muligt.

  2. Susanne Birch siger:

    Hej
    Jeg bruger shampoobar og er rigtig glad for det… Men…. Jeg har langt krøllet hår, og synes ikke at balsam baren virker efter hensigten. Mit hår er stadig strid og svær at rede ud… Jeg synes jeg har gjort som beskrevet – sidst prøvede jeg at give det balsam 2 gange uden resultat…. Virker det ikke som alm. balsam.
    Vh Susanne

    • Lærke siger:

      Hej Susanne.

      Hvor er det dejligt at høre, at du er glad for shampoo baren. Det lyder til, at der skal justeres lidt på teknikken ift. balsam baren. Har du mulighed for at sende en mail til hej@elou.dk, hvor du beskriver, hvordan du bruger baren? Så vil jeg meget gerne komme med et par råd, så du kan blive lige så glad for balsammen, som du er for shampooen 🙂

      De bedste hilsner
      Lærke / Elou

  3. Catharina Meyhoff siger:

    Hej Elou
    Er der en af jeres sæber, som i kan anbefale som gave til en mand?
    Med venlig hilsen Catharina Guldfeldt

    • Carina siger:

      Desværre ikke på nuværende tidspunkt. Vi har kun én forhandler i Jylland pt, som ligger i Hinnerup: Møbleriet No. 21

    • Carina siger:

      Hej Kirsten
      Vi er først og fremmest en online shop og har kun få forhandlere og desværre ingen i Roskilde eller i nærheden af. Vi har afhentning i København hver tirsdag mellem 12-17.

      • Carina H siger:

        Tusind tak for god og opklarende mail om sæberne. Vi snakkede lige om forskellen på sæber igår så det var meget dejligt og super relevant at læse med ❤️ Tak for dit engagement i os og miljøet ❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *