Naturlige vs. syntetiske ingredienser

naturlige vs syntetiske plejeprodukter hudpleje

Er naturligt altid det bedste valg? 

Ikke nødvendigvis. Naturlige ingredienser har i den grad vundet indpas de seneste år, og mange vælger bevidst de naturlige ingredienser til og syntetiske ingredienser fra, men er denne tendens egentlig forsvarlig? I dette indlæg vil jeg gerne gøre dig lidt klogere på naturlige vs. syntetiske plejeprodukter, og hvorfor det naturlige valg ikke nødvendigvis er det bedste valg. 

Hvad forstås ved naturlige ingredienser?

Faktisk er det sådan, at der ingen regulering findes for, hvad der kan kaldes naturligt og hvad, der ikke kan. Alene af den grund kan det i det hele taget været enormt forvirrende for almindelige brugere at finde hoved og hale i, hvad der forstås ved naturligt indhold. 

Når jeg taler om naturlige ingredienser refererer jeg til ingredienser, som findes i naturen og som ikke er modificeret på en måde, så det ikke længere ligner den oprindelige ingrediens. Fx er sheasmør et godt bud på en naturlig ingrediens. Sheasmør udvindes fra frøene af sheanødder uden brug af kemiske processer og anses derfor som 100% naturlig. 

Hvad forstås ved syntetiske ingredienser?

Et væld af ingredienser har oprindelse i naturen, men det er i selve fremstillingsprocessen af den færdige ingrediens, at man kan tale om, hvorvidt en ingrediens er naturlig, semi-naturlig eller syntetisk. Er ingrediensen menneskeskabt i et laboratorie, vil man som regel kalde det syntetisk. Dog kan indholdet sagtens stamme fra naturen og kan derfor anses som semi-naturlig eller semi-syntetisk. 

For og imod naturlig og syntetisk

Det kan virke som det logiske valg at gå med de naturlige ingredienser fremfor de syntetiske, men lad os se lidt nærmere på de to. Naturlige ingredienser kan ligesom syntetiske ingredienser indeholde stoffer, som kan give allergi. Desværre tror mange fejlagtigt, at naturlige ingredienser er lig med allergenfri ingredienser, men det er desværre en udbredt misforståelse. Faktisk er det sådan, at syntetiske ingredienser ligefrem kan være at foretrække, hvis man fx gerne vil undgå allergener. Det er dog vigtigt at understrege, at stort set alt kan give allergi, uanset om det er naturligt eller syntetisk fremstillet. Ved nogle ingredienser ved vi blot at risikoen er højere end hos andre.

Ved syntetisk fremstillede ingredienser kan man helt nøjagtigt styre de præcise mængder af forskellige komponenter og samtidig helt fjerne uønskede komponenter fra ligningen. Derfor kan man argumentere for, at syntetiske ingredienser faktisk kan være mere sikre end naturlige, fordi det er muligt at bibeholde alle de gavnlige virkninger fra den naturlige ingrediens samtidig med at fjerne komponenter, der kan skabe en reaktion. ⁠⁠

Hos syntetiske ingredienser er indholdet altid 100% ens, hvorimod der ved naturlige ingredienser kan være stor forskel på indholdet af forskellige komponenters koncentrationer fra plante til plante. Naturlige ingredienser er altså ikke altid at foretrække, bare fordi de er naturlige. Fordi nogle ingredienser er skabt i et laboratorie betyder det ikke, at de er dårlige for os ligesom dét, at noget er 100% naturligt ikke betyder, at det er godt for os. ⁠⁠Derudover er der også naturlige ingredienser, som stammer fra dyr, og som ikke er sourcet etisk, hvor det syntetiske modstykke er at foretrække.⁠⁠

Hvad er så bedst?

Der er intet rigtigt eller forkert og i sidste ende er valget dit. Dog er der utrolig meget forvirring på området, og jeg håber, at dette indlæg har givet dig et mere retvisende billede af, hvilke fordele/ulemper der er ved at vælge begge dele. Derudover vil jeg anbefale altid at se efter parfume og allergener i ingredienslisten, hvis du vil undgå allergifremkaldende stoffer. Disse er som oftest markeret med fed skrift eller med tegnet her i endelsen *.

Naturlige og ikke-naturlige ingredienser er altså ikke så sort og hvidt, som det ofte stilles op, og begge kan være at foretrække. Hos Elou anvender vi både naturlige og semi-syntetiske ingredienser for at opnå de bedst mulige produkter. Vi starter altid med udgangspunkt i naturen, men bruger ligeså vel semi-syntetiske ingredienser, hvor det giver bedre mening. 

Jeg håber, at ovenstående giver et mere nuanceret billede af naturlige vs syntetiske ingredienser i kosmetik, hår- og hudpleje. Har du spørgsmål, så er du mere end velkommen til at stille dem herunder.

Tusind tak fordi du læste med!

Alt godt
Carina // Elou

100% Naturlige produkter

Spar 10%
(11) Original price was: 285,00 kr..Current price is: 255,00 kr..
Spar 10%
(23) Original price was: 359,00 kr..Current price is: 325,00 kr..
(1) 170,00 kr.

Semi-syntetiske produkter

Spar 10%
(16) Original price was: 316,00 kr..Current price is: 285,00 kr..
Spar 10%
(81) Original price was: 382,00 kr..Current price is: 339,00 kr..
(26) 185,00 kr.
(91) 105,00 kr.