Sådan undgår du uønsket kemi i din hverdag

7 tips til at undgå uønsket kemi i hverdagen

Hver dag udsættes vi for en lang række kemikalier fra især madvarer som frugt og grønt, plejeprodukter, kosmetik og tøj. Ofte er det kun i meget små mængder fra hver kilde, men tilsammen hober det sig hurtigt op og netop dét kan udgøre en sundhedsskadelig risiko.

Ovenstående kaldes i daglig tale for ‘cocktaileffekten’, som altså opstår når man udsættes for mangeartede kemikalier fra forskellige kilder dagligt. Hver især udgør de fleste produkter ikke en risiko, men tilsammen kan de have en sundhedsskadelig eller hormonforstyrrende virkning. Dette gælder især for børn, som er mere følsomme over for kemikalier. Der er heldigvis meget du aktivt kan gøre for at mindske denne cocktaileffekt i dagligdagen og her får du mine 7 tips til at undgå uønsket kemi i hverdagen.

1. Gennemgå din plejerutine

Et af de områder, hvor du udsættes for kemi dagligt er i din plejerutine. Det er samtidig det område, som kan påvirke dig mest, og derfor giver det rigtig god mening at gennemgå alle de plejeprodukter, du bruger i hverdagen. Dette gælder både hvad angår din krop, din hud, dit hår og din tandpleje. 

Der er mange stoffer at være opmærksom på, når det gælder hud- hår- og kropspleje, og derfor kan det være en god idé at tjekke dine plejeprodukter med appen Kemiluppen. Med appen kan du nemt se, om et givent produkt indeholder nogen potentielt skadelige stoffer, som kan være enten hormonforstyrrende, allergifremkaldende, sundhedsskadelige eller miljøskadelige, ved at scanne stregkoden på produktet. Dog er det ikke alle produkter, der findes i appen, men langt de fleste (større) brands er at finde. 

2. Kend forskellen på leave-on og rinse-off produkter

Du har måske ikke tænkt over det før, men når det kommer til kemi, er der er stor forskel på de plejeprodukter, du smører på huden for at lade blive på huden til de plejeprodukter, du påfører for derefter at vaske af igen. Man skelner mellem leave-on og rinse-off produkter, og grunden til det er, at rinse-off produkter påvirker dig langt mindre end dem, du smører på huden (leave-on). Leave-on produkter kan nemlig trænge ind i huden og dermed udgør de en større risiko. Vær derfor særligt opmærksom på de plejeprodukter, der bliver på huden. Eksempler på leave-on produkter er body lotion, håndcreme, deodorant, make-up som foundation mv. Eksempler på rinse-off produkter er shampoo, balsam, håndsæbe mv.

Forsøger du eksempelvis at undgå for mange parfumestoffer, så start altid med at gå efter parfumefri leave-on produkter og start med dem, du bruger allermest og dem, du påfører det største område – for eksempel body lotion. Jo hyppigere brug samt jo større område på kroppen – jo større påvirkning fra kemikalier.

3. Vask alle tekstiler før brug

Der er en god grund til at vaske AL nyt tekstil inden brug, hvad enten det er tøj, sengetøj eller andet, der har direkte kontakt til kroppen (eller madvarer). Det er vigtigt fordi tekstiler kan indeholde uønskede restkemikalier fra produktionen. Disse rester kan både give irritation i huden, allergiske reaktioner samt være miljøbelastende. Derudover kan de være hormonforstyrrende. 

Ønsker du at undgå restkemikalier i tekstiler helt, så gå efter 100% økologiske tekstiler. Her er det nemlig ikke tilladt at bruge sprøjtemidler eller andre skadelige stoffer i produktionen. Det sikrer for eksempel GOTS mærkningen, som vores grøntsagsnet, indkøbsnet og genanvendelige rondeller bærer.

4. Undgå sprøjtemidler i madvarer

Ligesom med tekstiler anvendes sprøjtemidler også i høj grad ved dyrkning af frugt og grønt. Problemet ved disse sprøjtemidler er, at de kan være hormonforstyrrende. Derfor kan du med fordel gå efter de økologiske frugter og grøntsager, når du handler. På den måde undgår du sprøjteresterne helt. Husk at medbringe genanvendelige grøntsagsnet i økologisk bomuld, så slipper du både for plastikposen og du er sikker på, at nettet ikke indeholder restkemikalier.

Vælger du alligevel konventionel frugt og grønt, så husk at vaske det grundigt før brug. Dette gælder eksempelvis også avokadoer, for selvom du ikke spiser skrællen på den, så skærer du den over med en kniv, og her kan sprøjtemidlerne altså nemt trænge ned i avokadoen.

5. Luft ud i hjemmet hver dag

Et dårligt indeklima betyder mere end du tror, når det kommer til kemi og faktisk kan vores indeklima være mere skadeligt end luften udenfor! Alle former for elektronik afgiver nemlig kemikalier, og disse sætter sig både i luften og i støv. Derfor er det enormt vigtigt at få luftet ud dagligt, gerne af 2 omgange.

Det er ikke nok at åbne et enkelt vindue i et par minutter. At skifte luften ud kræver gennemtræk. Forsøg at gøre det til en god vane at skifte ud på bestemte tidspunkter hver dag, for eksempel når du vågner og når du kommer hjem fra arbejde. 

Sørg samtidig for at få støvet af samt støvsuget en gang om ugen, så kemikalier ikke ophober sig for meget i støvet. 

6. Undgå aerosoler (sprayprodukter)

Hver gang du bruger et produkt på spray som eksempelvis deodorant, tørshampoo, hårspray, solcreme eller rumspray, så frigives såkaldte aerosoler i luften. Aerosoler er meget små dråber, som bliver hængende i luften og kan være sundhedsskadelige. De er stort set umulige at undgå at indånde, og derfor giver det god mening at forsøge at undgå sprayprodukter, hvor det er muligt. 

Gå efter deodorant på stift eller som roll-on, solcreme i pumpeflaske, naturlig udluftning i stedet for rumspray, tørshampoo i pulverform mv.

7. Skift plastikprodukterne ud med bedre alternativer

Plastik findes alle vegne, og desværre kan plastik indeholde både bisphenol A (BPA) og flalater. Begge er sundhedsskadelige, eftersom de kan skade fertiliteten hos kvinder samt virke hormonforstyrrende. BPA bruges til at fremstille polycarbonatplast; en hård og klar plast, som bl.a. bruges til at lave vandflasker, men også til den indvendige belægning i dåser til madvarer (Tip: gå derfor altid efter madvarer i papkarton eller glas fremfor dåse). 

Flalater er plastens blødgøringsmiddel og nogle af disse er skadelige for mennesker. Særligt følgene flalater er hormonforstyrrende: DEHP, BBP, DBP og DIBP. Disse stoffer er ligeledes forbudt i al legetøj og andre børnerelaterede produkter, da børn er særligt følsomme overfor kemikalierne. 

Udover ovenstående kemikalier vil plastprodukter også afgive mikroplast, som vi indtager gennem maden. Det er endnu uklart hvilke konsekvenser mikroplast har for os mennesker, men hvis du vil undgå mikroplast i din mad, så er et godt råd er at udskifte plastprodukterne med plastikfri alternativer, hvor det er muligt. 

Specielt når plastikbeholdere udsættes for varme i en mikroovn eller vaskes i opvaskemaskine fremskyndes nedbrydningen af plasten. Derfor kan du med fordel skifte disse ud med vores genanvendelige madposer i 100% silikone. På den måde undgår du nemt uønskede stoffer i maden, og samtidig tåler de både mikroovn, ovn, køl, frys og maskinopvask uden fare for nedbrydning som ved plast.

Andre produkter du bør overveje at udskifte er vandflasken i plast, drikkedunken i plast og opvaskesvampen i plast (de farvede). 

 

Med disse syv råd kan du med garanti nedbringe din eksponering til kemikalier i dagligdagen betydeligt! Har du andre gode råd, spørgsmål eller andet, så skriv endelig i kommentarfeltet. Tak fordi du læste med.