Sådan behandler du skæl med fem simple råd
Skæl er et af de mest almindelige hovedbundsproblemer, og selvom det hverken er farligt eller smitsomt, er det en generende tilstand, de fleste ønsker at tage hånd om. Heldigvis kan behandlingen for mange gemme sig i små, bevidste valg og vaneændringer i hverdagen. Her gennemgår vi vores fem bedste råd mod skæl uden medicinsk behandling.
Hvorfor får man skæl?
Ubalance i hovedbunden er kort sagt årsagen til skæl. Huden afstøder hele tiden døde hudceller, men hvis processen går hurtigere end normalt, kan de samle sig og blive synlige som flager i håret. Det er i sig selv harmløst, men et typisk tegn på, at hovedbunden er i ubalance.
Årsagen kan variere, og for mange er det en kombination af flere problematikker. Hos nogle skyldes det tørhed og irritation. Hos andre hænger det sammen med øget talgproduktion og en ubalance i hudens naturlige mikrobiom. Her spiller blandt andet gærsvampen Malassezia ind. Den findes naturligt på huden, men kan hos nogle trives “for” godt, især når der er varmt og fugtigt.
De mest almindelige typer af skæl
Skæl kan se ud på flere måder, og det kan være en hjælp at lægge mærke til, hvilken type du har med at gøre. Hos nogle viser det sig som tørre skæl, altså fine hvide eller grålige flager, der drysser let og ofte dukker op i vinterhalvåret, hvor hovedbunden nemmere bliver tør og sensitiv. Andre oplever mere fedtede skæl, hvor flagerne typisk er større, gullige og kan sidde mere fast, ofte fordi hovedbunden producerer mere talg, og balancen er mere udfordret.
I nogle tilfælde kan skæl hænge sammen med skæleksem (seborrhoisk dermatitis), som ofte er mere vedvarende og kraftigere, og hvor der også kan være rødme, irritation og kløe. Her kan skællene ligge i lag, og det kan også ses omkring næsefløje, bryn og bag ørerne. Endelig kan psoriasis i hovedbunden minde om skæl, men flagerne er typisk tykkere og mere sølvhvide, og der kan være røde områder, som kan gå ud over hårgrænsen.
5 gode råd mod skæl
Vores erfaring viser, at behandlingen af skæl ofte er langt mere simpel, end mange tror. Vi oplever gang på gang, at vores kunder har været igennem utallige lægemidler uden virkning, og som en sidste løsning prøver noget så simpelt som at skifte den gængse shampoo ud med en mere naturlig løsning – alene dette skift viser sig at kunne gøre en forskel på grund af at hovedbunden endelig får ro og dermed kan komme tilbage i balance. Bl.a. på grund af fraværet af skrap og uønsket kemi, som de fleste konventionelle shampooer (inkl. skælshampooer) består af.
Det handler altså ofte om at skabe bedre betingelser for hovedbunden, så den kan få ro og mulighed for at finde tilbage i balance. På den måde kan skæl i mange tilfælde mindskes eller afhjælpes – helt naturligt og uden medicinsk behandling.
1. Vælg den rette hårpleje
Der findes et utal af produkter, der lover at komme skæl til livs. Fælles for flere af dem er dog, at de kan være for skrappe ved hovedbunden eller indeholde uønsket kemi, som kan øge irritation og i nogle tilfælde forværre hovedbundens tilstand. Vi anbefaler at gå efter milde produkter uden sulfater, parabener, kunstige farvestoffer og udtørrende alkoholer – alt sammen ingredienser, der kan skabe ubalance i hårbunden.
Vores shampoobarer er udviklet med netop det for øje: at rense hår og hovedbund skånsomt og samtidig understøtte hårets naturlige balance. Flere af vores shampoobarer har positive effekter på skæl og andre hovedbundsproblemer som arp, psoriasis og tør hovedbund.
Her finder du et overblik over, hvilke vi anbefaler specifikt til skæl:
Healing Hemp
Healing Hemp er beriget med hampefrøolie, burrerod og et særligt barkekstrakt, som effektivt bekæmper skæl og kløe i hovedbunden. I kombination med koffeinekstrakt kan shampoobaren også modvirke hårtab. De mange vitaminer og essentielle fedtsyrer i hampefrøolie har en afbalancerende og lindrende virkning, som efterlader hovedbunden beroliget og fugtet.
Fås parfumefri eller med duft af sandeltræ (100% naturlig parfume).
Læs mereFresh Herbs
Fresh Herbs er udviklet til fedtet hår og hovedbund samt skæl. Med økologisk hampefrøolie og jojobaolie beroliges hovedbunden med en afbalancerende og antiinflammatorisk virkning. Barkekstrakt, rosmarin og grønt ler arbejder sammen om at regulere talgproduktionen og reducere skæl samtidig med at fremme sund hårvækst.
Læs mereClean Coconut
Clean Coconut er vores mildeste shampoobar med færrest ingredienser. Ideel til dig med en sensitiv hovedbund, hvor lige netop få ingredienser kan gøre den største forskel. Har du prøvet Healing Hemp eller Fresh Herbs uden virkning, så anbefaler vi altid Clean Coconut som et alternativ, og vi ser mange positive resultater, specielt i tilfælde, hvor de andre ikke har haft den ønskede virkning.
Læs mere2. Stimuler hovedbunden
Scalp Brush
Et lille redskab der kan gøre en stor forskel, hvis du døjer med skæl. Designet til at stimulere og understøtte en sund hovedbund i balance. Børsten kan bruges i både vådt og tørt hår i små, cirkulære bevægelser, hvorpå blodcirkulationen til hårrødderne stimuleres samtidig med, at døde hudceller, produktrester og overskydende talg løsnes.
Læs mere3. Undgå at udtørre hovedbunden
En tør hovedbund og skæl bliver ofte blandet sammen, men de to hænger tit sammen. Hvis huden mangler fugt og fedtstoffer, kan den begynde at skalle.
Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på at skrue ned for det varme vand, når du er i bad, da varmt vand har en udtørrende effekt på huden. Undgå udtørrende ingredienser, ikke blot i din shampoo, men også i balsam, kure og stylingprodukter. Udtørrende ingredienser gemmer sig i ingredienslisten som alkoholer (undtagen fedtalkoholer), sulfater, kunstige farvestoffer, konserveringsmidler, parabener og kunstig parfume.
Er du nysgerrig på at lære mere om, hvordan du kan spotte de udtørrende ingredienser i din hårpleje, så læs mere i vores blogindlæg her.
4. Forebyg unødig irritation
Når hovedbunden klør og skæller, kan det være fristende at lindre ubehaget ved at klø sig. Udfordringen er dog, at den kortvarige lindring ofte vil føre til en tiltagende kløe og øget irritation. Har du brug for akut lindring af kløen, bør du massere blidt med fingerspidserne eller duppe nænsomt.
Undgå at lade hovedbunden være fugtig for længe. Dup håret efter bad, undgå at have håndklædet viklet om håret i lang tid, og lad gerne hår og hovedbund tørre helt, før det sættes op i knold eller hestehale. Det kan i visse tilfælde anbefales at føntørre håret på svag eller middel varme, gerne med lidt afstand, så hår og hovedbund tørres skånsomt uden overophedning.
Vær herudover opmærksom på brugen af hovedbeklædning. Hue, kasket eller hat kan være praktisk, men de kan også skabe et varmt og fugtigt miljø med øget friktion og mindre luft til hovedbunden, hvilket kan forværre tilstanden.
5. Stabiliser din hormonbalance
Hovedbundens tilstand hænger ikke kun sammen med de produkter, du bruger. Kost, livsstil, stressniveau og hormonelle forandringer kan også spille ind og have betydning for, om hovedbunden føles tør, irriteret eller har tendens til skæl. Det er ikke altid muligt at pege på én konkret årsag, men for nogle kan det give mening at være opmærksom på, at flere forskellige faktorer kan påvirke balancen i hovedbunden.
Balance starter i det enkle
Vores erfaring er, at din hovedbunds tilstand i høj grad afhænger af, hvordan du behandler den i hverdagen; hvad du udsætter den for, hvad du behandler den med, og hvordan. Derfor er vores bedste råd til at afhjælpe skæl at se på din daglige hårpleje. En enkel og skånsom rutine med de rette produkter er i de fleste tilfælde nok til at skabe en varig forandring.
Husk, at det tager tid og tålmodighed at genskabe en sund balance i hovedbunden, men det starter ofte i de små bevidste valg i hverdagen.
Nedenfor kan du se et lille udpluk af vores kunders oplevelser med vores produkter.
Tak fordi du læste med.


