Vink farvel til dårlige hårrutiner i 2024

blog dårlige hårrutiner elou

Bliv klogere på hvilke hårrutiner, der skader dit hår mere end de gavner

De fleste af os har faste hårrutiner, men mange er ikke klar over, at nogle af de typiske måder vi vasker, tørrer og styler vores hår på, faktisk kan gøre mere skade end gavn. Vil du gøre dit hår en tjeneste i 2024, så læs med og tjek om du bør vinke farvel til nogle af dine uheldige hårvaner.

Skru ned for varmen

Vand: hårvask ved for høj varme

De fleste af os elsker følelsen af at tage et dejligt varmt bad, og i de kolde vintermåneder kan vi let fristes til at skrue lidt ekstra op for varmen under bruseren. Desværre har det varme vand en udtørrende effekt, da det fjerner hårets og hovedbundens naturlige olier. Det er bl.a. dem, der sørger for at beskytte hovedbunden og opretholde en sund fugtbalance. Forsvinder de naturlige olier, vil du opleve at håret kan blive tørt og skrøbeligt. Hovedbunden kan ligeledes blive irriteret, hvilket kan give anledning til kløe og skæl. Vasker du ofte i for varmt vand, kan du omvendt risikere at hovedbunden hurtigere bliver fedtet. Dette kan ske fordi hovedbunden begynder at overproducere olie (også kaldet talg) for at kompensere for alt det, der bliver fjernet. Er dit hår farvet, er det også en god idé at passe på med det varme vand, da farven hurtigere vil falme.

Et godt tip er at afslutte enhver hårvask med at skylle håret grundigt igennem med så koldt vand, som du er tilpas med. Det kolde vand sørger for at lukke hårstråene igen, og håret vil føles både glattere og blødere. 

Det kan variere fra person til person, hvornår vandet er for varmt, men en god tommelfingerregel er at holde temperaturen svarende til vores kropstemperatur på ca. 37-38 grader. Begynder din hud at rødme, er det et tegn på, at vandet er for varmt. Uanset hvor koldt eller varmt vand du bruger, så er et godt tip at afslutte enhver hårvask med at skylle håret grundigt igennem med så koldt vand, som du er tilpas med. Det kolde vand sørger for at lukke hårstråene igen, og håret vil føles både glattere og blødere. 

Luft: hyppig føntørring ved høj varme

Vil du passe godt på dit hår, skal du også være opmærksom på varmen fra eksempelvis din hårtørrer. Den varme luft fra føntørreren kan nemlig også udtørre håret. Den tørre luft kan gøre håret mere tilbøjeligt til at knække eller spalte i spidserne. Holder du føntørren meget tæt på hovedbunden, vil du også kunne opleve at hovedbunden føles irriteret. 

Prøv derfor at skåne håret mest muligt ved bl.a. at holde føntørren på en længere afstand af hårstråene. Føntør ved laveste varmeindstilling eller ved kold luft. Brug altid et varmeskyttende produkt før tørring og styling for at skåne håret mest muligt. Vi anbefaler at gå efter et varmebeskyttende produkt uden skrap kemi og silikoner. 

Styling: hårstyling med varmeredskaber 

Måske har du allerede gættet det; ligesom med føntørring, er det også en god idé at formindske styling af håret med varmeredskaber. Hyppig brug af varmeredskaber kan især udtørre og skade håret. I værste fald kan det ændre på hårets naturlige tekstur. Her er det altså også ideelt at benytte et varmebeskyttende produkt og style ved lavere temperaturer om muligt.

Find en sund balance i din hårvaskerutine

Vi elsker nok alle følelsen af nyvasket hår, men daglig hårvask er for de fleste mennesker slet ikke nødvendig. For hyppig hårvask kan, som vi så før, fjerne de naturlige olier og medføre udtørring eller på den anden side være årsag til en fedtet hovedbund. Omvendt er for sjælden hårvask heller ikke en god idé, da dette kan resultere i tilstoppede hårsække på grund af ophobning af talg, snavs og evt. produktrester. Her vil hårsækkene have svært ved at ånde, hvilket med tiden vil svække håret og skabe irritation i hovedbunden.

Døjer du med fedtet hår, kan en god tørshampoo uden skidt kemi, som udtørrende alkoholer og silikoner, hjælpe dig til at springe en hårvask over i dagligdagen. Tørshampooen absorberer naturligt overskydende olie i hovedbunden, så din hårbund igen ser frisk ud. Vær dog opmærksom på ikke at benytte tørshampoo for ofte, da det kan det skabe irritation i hovedbunden. Ved for hyppig brug af tørshampoo, kan du risikere at hovedbunden tilstoppes. Vi anbefaler derfor ikke at bruge tørshampoo mere end max 3 dage i ugen for at sikre en sund balance i hovedbunden.

Ovenstående kan måske lyde lidt forvirrende, for hvor ofte skal man så vaske håret? Der er ikke ét enkelt svar på dette spørgsmål, da det er helt og aldeles individuelt og samtidig afhængig af gener, livsstil og andre faktorer. Her er det altså vigtigt at finde den rette balance, der fungerer bedst for lige netop din hårtype og livsstil. Prøv at eksperimentere med forskellige intervaller for hårvask og se, hvad der fungerer bedst for dig. Tænk også den rette type shampoo ind, da mange faktisk oplever, at hårvask med den rette shampoo kan udskyde behovet for hårvask. 

Brug den rette shampoo

Som antydet ovenfor, er det vigtigt at vaske håret med en shampoo, der er tilpasset netop din hårtype. Forkerte produkter kan, alt efter dit hårs behov, nemlig resultere i diverse problemer. Det kan for eksempel være, at dit hår mangler fugt, bliver tungt og fedtet eller at du døjer med skæl, psoriasis eller andre hovedbundsproblemer. Med de rette produkter giver du dit hår de bedste betingelser for at forblive sundt, stærkt og velplejet.

Undgå produkter med unødig og skrap kemi

Ønsker du et flot og sundt hår med et varigt resultat, er det vigtigt at pleje håret med gode ingredienser indefra og ud. Det betyder, at du bør undgå visse ingredienser, som desværre meget hyppigt optræder i ingredienslisten på shampoo og balsam:

  • Silikone lægger sig som en glat hinde uden på hårstrået og får håret til at virke glansfuldt og blødt. Desværre forhindrer denne hinde håret i at optage næring og pleje fra de gode ingredienser i din shampoo og balsam. Det betyder, at håret svækkes på sigt. Med tiden kan silikone også ophobe sig i håret og skabe ‘build-up’ (produktrester, der er svære at vaske ud). Læs mere om, hvorfor vi anbefaler at undgå silikone i hårplejeprodukter her.
  • Sulfater kan være meget skrappe for håret og hovedbunden. Det betyder, at de kan forårsage kløe, udtørring og skæl i hovedbunden. Undgå især SLS (Sodium Lauryl Sulfate) og SLES (Sodium Laureth Sulfate).
  • Parabener er mistænkt for at være hormonforstyrrende. De kan desuden akkumulere sig i kroppen over tid, da de kan være svære at nedbryde, hvorfor nogle studier antyder, at de kan være sundhedsskadelige.
  • Alkoholer kan både være ‘gode’ og ‘dårlige’. Dem du bør undgå er de udtørrende alkoholer. De går ofte under navnene Ethanol/Ethyl alcohol og Isopropyl/Isopropanol alcohol. De gode alkoholer kaldes fedtalkoholer. Som navnet antyder, er disse udvundet fra eksempelvis kokosolie og har en blødgørende egenskab fremfor en rensende.

Udover at undgå skrap og unødig kemi bør du altid gå efter en shampoo og balsam, der er skabt til netop din hårtypes behov og tilstand, så din hovedbund og hår får den rette pleje. 

Den rette Ph-værdi

En anden vigtig faktor at nævne er pH-værdien. Gå altid efter en pH-balanceret shampoo og balsam, som ikke skaber ubalance i hovedbunden. Det vil sige en pH-værdi i det let sure miljø (4,5 – 5,5), som passer til vores hår og huds egen pH. Bruger du eksempelvis en helt almindelig fast sæbe til dit hår, kan dit hår tage skade af den høje pH, som traditionelle faste sæber har.

Hos Elou er alle vores shampoo- og balsambarer naturligvis pH-balancerede og fri for unødig kemi. Du finder derfor hverken silikone, sulfater, parabener, udtørrende alkoholer eller anden kedelig kemi i vores produkter.

Lær mere om vores forskellige shampoo barer, og find den rette til din hårtype i vores guide her.

Shampoo barer til enhver hårtype

+
This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page
(134) 105,00 kr.
(78) 105,00 kr.
(92) 105,00 kr.
(15) 105,00 kr.
(53) 105,00 kr.
(58) 105,00 kr.
Spar 15%
(14) Original price was: 316,00 kr..Current price is: 285,00 kr..

Husk at skylle shampooen grundigt ud

Ligesom det er vigtigt at bruge den rigtige shampoo, er det mindst lige så vigtigt at sørge for at skylle den ordenligt ud af håret efter hårvask. Sidder der rester af shampoo i hår og hovedbund, kan håret komme til at se fedtet og glansløst ud. Produktrester kan samtidig tynge håret, så det mister volumen og bliver svært at style. Overskydende shampoo i hovedbunden kan også give kløe, tørhed og irritation – særlig hvis du har følsom hud. 

Husk derfor altid at bruge rigeligt vand, og prøv at masser grundigt nede i hovedbunden med fingerspidserne, så håret løftes og lader vandet komme helt ned til hårrødderne.

Brug hårbørsten korrekt (og på det rette tidspunkt)

Har du nogensinde tænkt over, hvordan du børster dit hår, og om der måske er en bedre måde at gøre det på? De fleste af os børster vores hår fra hårrødderne og ned, men det er faktisk langt mere skånsomt for håret at gøre det omvendt.

Start med at rede håret nedefra, så du først reder spidserne, og derefter bevæger dig længere op ad håret, indtil du til sidst kan børste det helt igennem uden besvær. På den måde kan du lettere rede de uglede spidser igennem og undgå at rive for meget i håret, så det ikke knækker og spalter.

Alt efter din hårtype, kan der være forskel på, hvornår det er mest hensigtsmæssigt at børste håret. De fleste vil dog have gavn af at børste håret igennem inden hårvask, så håret både er mere medgørligt under hårvasken og mindre uglet bagefter. Mon dette er en af de hårrutiner, du skal have inkorporeret i år?

Vær skånsom med håndklædet

Mange har for vane at vride håret som en karklud eller gnide håndklædet kraftigt rundt i både håret og hovedbunden. Lyder det bekendt? At tørre håret på denne måde kan være ganske hårdt for håret, som netop er mest skrøbeligt, når det er vådt. Det kan forårsage skader på hårfibrene, så de med tiden vil knække eller spalte. Håret kan også hurtigt blive uregerligt eller frizzy, især for folk med bølget og krøllet hår.

Vi anbefaler, at du i stedet forsøger dig med en mere skånsom metode. Pres forsigtigt vandet ud af håret med håndklædet uden at gnide på håret. Dup derefter hår og hovedbund med håndklædet, før det enten lufttørrer eller føntørres uden brug af høj varme.

Med ovenstående råd bør du være godt klædt på til at opnå et sundere hår med gode hårrutiner i 2024. Ønsker du at gøre op med nogle af de dårlige hårvaner, finder du herunder en række produkter til at hjælpe dig på vej til en sund og effektiv hårplejerutine med varige resultater. 

Tak fordi du læste med.

Vejen til et sundt og velplejet hår i balance

(18) 249,00 kr.
Spar 10%
(21) Original price was: 359,00 kr..Current price is: 325,00 kr..
(37) 185,00 kr.
Spar 10%
(76) Original price was: 382,00 kr..Current price is: 339,00 kr..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *