I mange år har vi været vant til, at shampooen er flydende, men måske er du i de seneste år stødt på en fast en af slagsen, nemlig shampoo barer. Det er ikke uden grund, at den flydende shampoo i stigende grad bliver erstattet af den faste bar, og den bringer heldigvis næsten kun fordele med sig – både for dig, men i høj grad også for vores klima og miljø. Læs med her og bliv klogere på, hvordan den faste shampoo bar er bedre end den flydende på stort set alle parametre.
Lavere CO2-aftryk
Fra 75% vand til 0% vand
En flydende shampoo består af omkring 75% vand og er derfor altid den første ingrediens, du støder på, når du læser ingredienslisten på enhver flydende shampoo. Vand som vi alle har i bruseren, når vi går i bad. Der er ikke i sig selv som sådan noget galt med vandet, men den eneste grund til, at det tilsættes er, at det fortynder de aktive ingredienser i formuleringen samtidig med at være den absolut billigste ingrediens. Det betyder, at produktet fylder og vejer mere, hvilket giver anledning til at tro, at man får meget for pengene – det er desværre ikke tilfældet. Tværtimod. Dén problematik uddybes senere i indlægget.
Problemet i, at flydende shampoo primært består af vand er, at det gør transporten en hel del mere klimabelastende end alternativet, en shampoo bar. En shampoo bar indeholder ingen vand, og derfor vejer og fylder den, modsat den flydende shampoo, langt mindre. Faktisk vejer flydende shampoo ca. 10 gange mere og fylder ca. 16 gange mere (målt på m3), og det sætter tydelige spor på CO2-aftrykket. Derudover virker det helt paradoksalt at fylde vand i produkter helt unødvendigt for derefter at hælde det på plastbeholdere og transportere det rundt.
Lavere CO2-aftryk
Nul plastikemballage
Når man tilsætter vand for at gøre shampooen flydende, så kræver det også en emballagetype, der kan holde til vægten og samtidig sørge for, at shampooen ikke lækker. Her gør plastemballage sig gældende i form at at være billig og ideel til formålet. Sammenlignet med shampoo barer, som oftest er pakket i minimal og mere miljøvenlig emballage såsom pap eller papir, kræver produktionen af plastemballagen langt mere CO2. Faktisk kræver det 20 gange mere energi at producere plastikemballage fremfor emballage i pap.
Udover produktionen af plastemballagen er der også problematikken i at afskaffe sig selvsamme emballage, når den flydende shampoo er opbrugt. Selvom emballagen sorteres, så er det stadig blot 31-36% af den sorterede plast, der rent faktisk genanvendes, mens ca. 63% forbrændes og skaber yderligere forurening.*
Ved brug af shampoo barer fjernes plasten helt fra ligningen, og netop det er en af de store fordele i at skifte. En lille sidegevinst er, at du slipper for en del plastemballage over tid.
Mere for pengene
100% effektive ingredienser
Som nævnt består en flydende shampoo typisk af omkring 75% vand. Det efterlader ca. 25% tilbage til reelle ingredienser. Når du køber en shampoo bar, får du 100% effektive ingredienser og 0% vand. Det betyder, at du får meget mere for pengene, eftersom shampoo baren er 100% koncentreret, og dermed også holder meget længere end en flydende shampoo.
Ved brug af en shampoo bar bruges det vand, vi har i bruseren, og der skal derfor meget lidt produkt til det, der svarer til samme mængde flydende shampoo for at gøre håret rent. Faktisk svarer én shampoo bar (fra Elou) op til 2-3 flasker flydende shampoo – hvis den vel og mærke bruges og opbevares korrekt.
Mens en flydende shampoo på 250 ml holder til ca. 25 hårvaske, svarer Elous shampoo bar (55 g) i gennemsnit til ca. 50-60 hårvaske.
En shampoo bar kan altså ved første øjekast virke dyr, men når man kender baggrunden, er den faktisk ofte billigere end tilsvarende kvalitet i flydende form.
Mildere og mere miljøvenlige ingredienser
Ingen skrap eller unødig kemi
Langt de fleste flydende shampooer indeholder en række ingredienser, som på den ene eller anden måde kan være mindre gode for dit hår.
Sulfater
For eksempel indeholder flydende shampoo oftest sulfater og forskellige alkoholer, som kan være særligt udtørrende for hovedbunden. Disse ingredienser kan strippe hovedbunden for dets naturlige sebum i en grad, som kan give anledning til kløe, skæl og andre hovedbundsproblemer.
Konserveringsmidler
Flydende shampoo indeholder desuden altid konserveringsmidler på grund af vandindholdet, hvilket igen er en problematik, som opstår af den i forvejen unødvendige ingrediens. Disse konserveringsmidler kan være parabener, hvoraf nogle parabener mistænkes for at være hormonforstyrrende (buthyl-, propyl-, methyl-, og ethylparaben). I shampoo barer er konserveringsmidler ikke nødvendige, fordi produktet ikke indeholder vand.
Andre tilsætningsstoffer
Udover konserveringsmidler indeholder flydende shampoo en række andre tilsætningsstoffer, som bl.a. binder ingredienserne sammen med vandet og får det til at få den rette konsistens, så shampooen ikke bliver for tynd og dermed ikke kan doseres rigtigt. Det gælder fx ftalater, der tilsættes som stabilisator for syntetisk parfume. Desværre er disse ikke deklarerbare på ingredienslisten, hvorfor det kun er nok med betegnelsen ‘parfume’. Det vil sige, at man i princippet ikke kan se, om et produkt indeholder disse ftalater eller ej, hvis et produkt indeholder syntetisk parfume.
Silikone
En anden ingrediens, som oftest ses i flydende shampoo og balsam er silikone. Silikone skaber en slags hinde på hårstrået, som får det til at se velplejet ud, men i virkeligheden forbedrer det ikke selve hårstrået som sådan. I stedet kan det skabe såkaldt ‘build-up’, fordi silikone er svær at vaske ud af håret igen. Build-up kan beskrives som restprodukter i hår og hovedbund, der svækker og tynger håret og kan få det til at knække over tid. Silikonen kan sørge for at bevare fugten i hårstrået, men til gengæld forhindrer det også gode næringsstoffer fra shampoo og balsam i at trænge ind i håret. Skifter du fra silikoneholdig shampoo/balsam til silikonefri shampoo/balsam vil du derfor højst sandsynligt opleve, at dit hår føles lettere og luftigere.
Sammenlignet med shampoo barer kan der både være stor og knap så stor forskel i ingredienslisten. Flere shampoo barer indeholder samme sulfater som i de flydende, men oftest bruges mildere sulfater. Derudover er de fleste shampoo barer formuleret med mere naturlige og miljøvenlige ingredienser og uden de mange tilsætningsstoffer.
I forhold til vores shampoo barer indeholder de hverken sulfater, udtørrende alkoholer, konserveringsmidler, silikoner, kunstige farvestoffer eller andre unødige/mindre hensigtsmæssige tilsætningsstoffer. Til gengæld indeholder de udelukkende milde, plantebaserede ingredienser med naturens egne farver fra fx ler og olier.
Længere holdbarhed
2-3 plastikflasker til én bar
En af de helt store fordele ved at udskifte den flydende shampoo til en fast shampoo bar er holdbarheden på den. I og med, at en shampoo består af 100% effektive ingredienser uden vand betyder det også, at den holder meget længere. Vores shampoo barer (55 g) holder fx, hvad der svarer til 2-3 flasker flydende shampoo (250 ml), hvis man vel og mærke bruge bruger og opbevarer den korrekt. Det kan du læse mere om her. Det betyder altså, at for hver bar, du bruger, sparer du 2-3 plastikflasker. Samtidig er prisen derfor slet ikke så høj, som mange tænker ved første øjekast.
Convenience
Nem at have med på farten
Fordi shampoo barer både fylder og vejer meget mindre samtidig med at være fast, er de perfekte at have med på farten eller ferien. Her behøver man ikke bekymre sig om læk i kufferten og heller ikke, om det fylder for meget. Endnu en lille gevinst, som bare gør shampoo barer langt mere praktiske.
Længere holdbarhed
Færre hårvaske = lavere vandforbrug
Dette er ikke bevist, men udelukkende den feedback, vi hører fra vores kunder. De fleste oplever nemlig, at der kan gå flere dage mellem hårvasken sammenlignet med brug af flydende shampoo. Det kan bl.a. skyldes, at der ikke dannes build-up, som blev beskrevet tidligere i indlægget. Samtidig betyder det, at vi sparer en masse vand, og det er netop den allerstørste klimabelastning, når man taler om hårvask/at gå i bad.
Ulemper ved en shampoo bar
Af alt overstående har der udelukkende været fordele ved at skifte den flydende shampoo ud med en shampoo bar. Betyder det, at der slet ingen ulemper kan være ved at skifte til en shampoo bar? Ikke helt – selvom der er ganske få. Egentlig er det nærmere en tilvænningssag end egentlige ulemper. For når du først har fanget teknikken og har lært baren at kende, så går det hele let og ligetil.
Dosering
En af de hyppigste udfordringer med shampoo barer, hvis du er ‘nybegynder’, er doseringen. Mange kommer simpelthen til at bruge for meget produkt pr. hårvask, fordi de endnu ikke er vant til, hvordan en shampoo bar fungerer. Shampooen har nemlig brug for vand for at skumme op, og derfor er det fx vigtigt, at håret er så vådt som muligt, når shampooen masseres blidt ind i hovedbunden. Samtidig er få ‘cirkler’ nok for at gøre håret rent, men det ved de fleste ikke til at starte med, hvis man ikke sætter sig ind i, hvordan den bruges først. Altså er det blot et spørgsmål om at lære shampoo baren at kende. Vi har fx lavet en udførlig guide, som sendes pr. mail ved køb af vores shampoo barer. Samtidig har vi flere videoguides på Instagram samt blogindlæg med gode råd til brug og opbevaring.
Opbevaring
En shampoo bar skal altid opbevares tørt og med mulighed for at ‘ånde’, det vil sige ikke i en lukket beholder. Den kan enten opbevares på en sæberist udenfor badet, i en badehylde, som ikke bliver konstant våd i badet eller alternativt i en sæbepose øverst i bruserarmaturet. Når du er på farten, kan den nemt opbevares i vores rejsebeholder. Shampoo baren tørrer på få minutter, så der er i øvrigt ingen grund til bekymring i forhold til hygiejnen/bakterier.
Knæk
På et tidspunkt, når shampoo baren er blevet tynd, vil de fleste shampoo barer knække, og det er helt normalt. Det er dog nemt at undgå, at den knækker før tid, hvis blot man sørger for at massere den blidt ind i hovedbunden uden at lægge pres på og samtidig give den mulighed for at tørre ordentligt op efter brug – den må altså ikke søbe i vand, så bliver den porøs og svinder væk før tid.
Når shampoo baren knækker, er det nemt at opbevare shampoo stykkerne i en sæbepose, som enten kan skummes op i hænderne eller direkte i hovedbunden. På den måde går intet til spilde, og man kan bruge 100% af shampoo baren.
Det vil også sige, at man undgår spild på samme måde, som når en flydende shampoo er ved at være tom, og det er svært at få resterne helt ud af emballagen.
Som nævnt vil der for nogle være disse ulemper eller udfordringer i starten, men så snart man har fanget teknikken og lært at bruge den rigtigt, så er det bestemt lige så nemt at bruge en shampoo bar.
Et grønnere alternativ
Der er ingen tvivl om, at shampoo barer på stort set alle parametre er et grønnere alternativ end flydende shampoo. Det gælder både hvad angår vores egen hud og hår, men bestemt også vores miljø og klima, som skånes for unødige ingredienser og unødig plastspild. En lille vaneændring kan på sigt gøre en stor forskel, specielt hvis flere skifter over til den faste bar.
Er du nysgerrig på at lære mere om, hvordan en shampoo bar bruges, så læs med lige her. Er du klar til at komme i gang med en shampoo og balsam bar, så find vores shampoo bar sæt, som indeholder alt, du har brug for til en god start, her. Når du køber som sæt sparer du samtidig 10%.
Tak fordi du læste med.
Jeg har meget langt hår.
Har det nogen betydning ?
Jeg var for nyligt i en butik, hvor ekspedienten oplyste mig om, at deres bar ikke var god til langt hår.
Mvh lone
Hej Lone
Du kan sagtens bruge både vores shampoo- og balsambarer, selvom du har meget langt hår.
Det lyder til, at det kan være en sæbebar og ikke en reel shampoobar, som du tidligere har kigget på, da den netop ikke fungerer godt i langt hår. Du kan læse mere om forskellen her: https://elou.dk/forskel-paa-shampoo-barer-og-saebebarer/
Hvis du har andre spørgsmål eller brug for vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os direkte på chat, telefon eller mail.
Du kan finde vores kontaktoplysninger her: https://elou.dk/kontakt/
Alt godt,
Sofie / Elou