Find den rigtige type shampoo bar til dit hår
Ligesom vores hår er forskelligt, har vi også forskellige behov i forhold til plejeprodukter, herunder også shampoo. I denne guide kan du finde ud af, hvilken shampoo bar, der passer bedst på din hårtype.
Hvorfor overhovedet skifte til en shampoo bar?
En shampoo bar er shampoo i fast form, som først og fremmest eliminerer plastikemballagen for at undgå affald og mikroplast. Derfor er shampoo barer altid et miljøvenligt valg sammenlignet med flydende shampoo i plastemballage. Shampoo barer i fast form er ofte fremstillet med mere skånsomme og naturlige ingredienser end den flydende slags. Der findes dog utallige forskellige shampoo barer, både med og uden de omdiskuterede sulfater.
Sulfater kan være udtørrende og skrapt for håret, og derfor anvendes ingen sulfater i Elous shampoo barer. En shampoo bar indeholder udelukkende aktive ingredienser helt uden vand. En konventionel flydende shampoo indeholder typisk mere end 75% vand. Derfor får du altså meget mere for pengene, når du investerer i en fast shampoo bar fremfor en flydende shampoo. En fast shampoo bar er utrolig nem at have med overalt pga dens lille størrelse og faste form. Kom den i en beholder i eksempelvis aluminium og hav den med dig overalt.
Shampoo barer er desuden nemme at bruge, skummer op som almindelig shampoo og renser og plejer dit hår på skånsom og effektiv vis. Alle vores shampoo barer kan i øvrigt bruges, hvis man følger Curly Girl metoden.
Miljøvenlige, plantebaserede ingredienser
Alle Elous shampoo barer er håndlavede med nøje udvalgte ingredienser af højeste kvalitet, som er miljøvenlige og blide mod dit hår. Her finder du ingen sulfater, silikoner, parabener, farvestoffer eller syntetisk parfume. Shampoo indeholdende sulfat kan irritere hovedbunden og forårsage skæl, samtidig med at udtørre håret, som bliver kedeligt og kruset. Herunder får du et overblik over de virksomme ingredienser, som alle shampoo barerne er baseret på.
*ALLERGENFRI/PARFUMEFRI: Kun Clean Coconut og Healing Hemp uden duft er uden nogen form for duftstoffer. Wild Roses, Fresh Herbs samt Healing Hemp (med duft) indeholder 100% naturlig duft, men indeholder deklarationspligtige allergener, som er naturligt forekommende i æteriske olier/duftstoffer.
Holy Hydrate og Sincere Silver indeholder en 100% naturlig parfume, som begge er fri for de 26 deklarationspligtige allergener. Husk dog på, at al parfume kan give allergi!
Alle vores shampoo barer er baseret på et mildt ECOCERT certificeret vaskeaktivt stof, som renser hår og hovedbund uden at udtørre. Vegansk og bionedbrydeligt. Vær opmærksom på, at dette IKKE er SLS, som er et sulfat. Selvom navnene (SLS og SLSa) minder om hinanden, er de to vaskeaktive stoffer meget forskellige fra hinanden.
Renser, har en antiinflammatorisk virkning og er rig på mineraler, som gavner hår og hovedbund.
Sodium Cocoyl Isethionate er et ekstra mildt, sulfatfrit vaskeaktivt stof udvundet fra kokosolie, som skaber en mild og cremet skum.
Har en fugtgivende virkning og reducerer knækkede og spaltede spidser. Shampoo barerne er lavet udelukkende med vegetabilsk, økologisk glycerin uden palmeolie.
Kommer fra cikoriaroden og fungerer som fugtgiver samtidig med at udjævne beskadiget hår.
Udvundet fra oliven og virker beskyttende og fugtgivende. Genskaber hudens smidighed.
Stammer fra frugterne fra Rhus Verniciflua-træet og har en naturlig fugtgivende og beskyttende virkning.
Shampoo bar efter hårtype
For at gøre det let for dig, har jeg lavet en lille tabel, hvori du kan se de anbefalede shampoo barer efter hårtyper. Du kan klikke på de forskellige shampoo barer for at læse mere om dem eller læse mere om dem efter tabellen.
Clean Coconut
Denne shampoo bar passer til stort set alle hårtyper inklusiv allergikere og babyer. Den er mild og skånsom mod hud og hår, og den renser og plejer i dybden uden at udtørre huden. Shampooen er uden parfume eller æteriske olier.
Formidabel, også til naturkrøller!
“Jeg fik denne i julegave med en balsambar til mit krøllede og til tider krusede hår. Alle med naturkrøller ved, hvor meget en god shampoo og balsam betyder. Efter er at have prøvet den her, så tror jeg aldrig, at jeg kommer til at bruge andet. Og så er der lige den bonusgevinst, at jeg faktisk også kan bruge den på kroppen, uden at jeg tørrer ud. Det har jeg ikke prøvet før!”
– Nathasja
Fresh Herbs
Til dig med tendens til fedtet hår eller følsom hovedbund. Shampoo baren er tilsat økologisk hampefrøolie og jojobaolie, som beroliger hovedbund og har en afbalancerende virkning. Det særlige barkekstrakt fra træet Joazeiro, reducerer aktivt skæl samtidig med at normalisere talgproduktionen, lindre irritation og fremmer sund hårvækst. Det samme gør burrerod, der samtidig er god mod hårtab. Grønt ler absorberer nænsomt overskydende talg og er velegnet til selv meget sensitiv hovedbund. De æteriske olier (mynte, litsea og rosmarin) modvirker ligeledes skæl og fedtet hovedbund.
Den bedste jeg har prøvet indtil videre
“Jeg har fået prøvet shampoobaren nogle gange og den er helt fantastisk. Mit hår har det så godt og er ikke fladt og tungt som det har været tilfældet når jeg brugte de andre shampoobarer. Jeg vil klart sige at det er den bedste jeg har prøvet indtil videre!”
– Elvira
Wild Roses
Denne shampoo bar er velegnet til alle hårtyper, men er især god til dig med fint, skandinavisk hår eller til dig med tørt, kruset hår. Beriget med rosenblomstvoks, som sammen med rødt ler tilføjer pleje og volumen til livløst, fladt hår. Jojobaolie sørger for at tilføje masser af fugt og pleje til de tørre lokker, ligesom koldpresset, vild rosenolie giver fugt og glans til håret.
Shampoo baren giver en følelse af velbehag
“Håret bliver rent, det dufter skønt og det bliver løftet fra hårbunden. Jeg kan godt mærke at det er et rent produkt, og at der ikke er tilsat noget som gør håret tungt.”
– Vinnie
Healing Hemp
Den ideelle shampoo bar til dig med skæl, følsom/irriteret hovedbund eller hårtab. Healing Hemp shampoo baren er ligesom Fresh Herbs beriget med hampefrøolie, burrerod og bark-ekstraktet fra træet Joazeiro, som effektivt bekæmper skæl og irritation i hovedbunden samtidig med at afhjælpe fedtet hovedbund. I en kombination med koffeinekstrakt kan shampoo baren også modvirke hårtab. De mange vitaminer og essentielle fedtsyrer i hampefrøolie har en afbalancerende og beroligende virkning, som efterlader hovedbunden uden irritation.
Kan ikke rave nok om hvor meget jeg ELSKER Elou Healing Hemp shampoo-bar!!
“Jeg har haft psoriasis i mange år og har prøvet meget, som ikke har virket efter mit behov. Jeg har brugt den nogle gange nu og har ikke set skyggen af skæl i mit hår. Når jeg mærker bag mine ører, er der helt glat hud. Jeg er kæmpe fan, så tusinde tak til Elou!”
– Nanna
Sincere Silver
Vores nye Sincere Silver shampoo bar er særligt udviklet til dig med blond, lyst, hvid og gråt hår. Shampoo baren er beriget med kornblomstekstrakt, som neutraliserer gulligt skær naturligt og genopliver glansen i blond, gråt og hvidt hår. Ekstraktet sørger samtidig for at frembringe sarte reflekser i blond hår og tilføre ekstra spil i håret. Økologisk abrikoskerneolie virker genopbyggende, beskyttende og sammen med bl.a. økologisk jojobaolie og glycerin efterlades håret skinnende, blødt og smidigt. Aktivt kul sørger for at rense i dybden samtidig med at genoplive livløst hår.
Med en let, naturlig duft af aloe vera, som ikke indeholder nogen af de 26 deklarationspligtige allergener. Shampoo baren kan også bruges til andre hårfarver, da der ikke er farve i shampoen.
Denne silver bar er så vanvittig!
“Ville give den flere end 10 stjerner hvis jeg kunne. Den giver det lækreste og flotteste lyse hår.. og det der lige topper den er uden tvivl at den på ingen måde farver hænder og negle lilla ligesom jeg har oplevet alle andre silvershampooer gør!”
– Julie
Holy Hydrate
Holy Hydrate er vores nye shampoo bar specielt udviklet til dig med krøller, kruset hår eller beskadiget hår. En ekstra plejende shampoo bar med bl.a. økologisk koldpresset avocado- og natlysolie, som efterlader håret fugtmættet, næret og mindre kruset. Coco-caprylate, som udvindes fra kokosnød, sørger for at gøre håret nemmere at rede samtidig med at give silkeblødt, glansfuldt hår.
Sammen med andre plejende ingredienser som økologisk jojobaolie, glycerin og inulin er denne shampoo bar det oplagte valg til dig, som ønsker velplejet, glansfuldt og blødt hår med mere definerede krøller. Med en skøn, subtil duft af fersken (100% naturlig uden de 26 deklarationspligtige allergener).
Min nye favorit!
“Holy Hydrate fremhæver virkelig mine krøller og dufter helt fantastisk! Min nye favorit!”
– Mette
Har du flere spørgsmål angående valg af shampoo bar, så stil dem herunder, så andre også kan få glæde af svarene. Vil du vide mere om forskellen på shampoo barer, så læs med her. Vil du vide, hvordan du får mest ud af din shampoo bar, så læs med her. Tak fordi du læste med.
Alt det bedste
Carina // Elou
Hvilken bar vil I anbefale? Mit hår er fint og med lette bølger, men har en tendens til at knække og kruse.
Vh Mette
Hej Mette
Tusind tak for din kommentar. Du kan både prøve Wild Roses, som er velegnet til fint hår, eller Holy Hydrate, som er velegnet til krøllet og kruset hår. Begge shampoobarer er fugtgivende og nærende.
Læs mere om de to shampoobarer her:
Wild Roses: https://elou.dk/vare/shampoo-bar-wild-roses
Holy Hydrate: https://elou.dk/vare/shampoo-bar-holy-hydrate
Derudover vil jeg anbefale, at du bruger en balsambar, da den sørger for at lukke hårstrået efter hårvask og efterlader håret blødt og velplejet. Vi har en variant, som er velegnet til alle hårtyper, og som fås med en duft af citrongræs eller som parfumefri. Balsammen kan også bruges som hårkur i hele håret, hvis du ønsker ekstra pleje – lad den her sidde i 5-10 minutter, inden du skyller grundigt ud. Se udvalget her: https://elou.dk/vare-kategori/haarpleje/balsam-barer/
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte mig direkte på vores mail: hej@elou.dk eller via livechatten her på hjemmesiden. Jeg sidder klar til at hjælpe!
Alt godt,
Sofie / Elou
Hej!
Jeg har fint mørke brunt skandinavisk hår, men lider også af psoriasis.
Hvilken bar ville du anbefale til mig?
Mvh Sarah
Hej Sarah
Jeg vil anbefale at du prøver vores Healing Hemp. Vi har mange kunder som har oplevet en stor forskel ved at benytte denne shampoobar.
Du kan læse nogle af vores anmeldelser for Healing Hemp, her: https://elou.dk/vare/shampoo-bar-healing-hemp/#reviews
Derudover anbefaler vi altid at afslutte med en balsambar. Den fås i to varianter, en med duft af citrongræs og en parfumefri, begge er velegnet til alle hårtyper.
Se udvalget her: https://elou.dk/vare-kategori/personlig-pleje/balsam-barer/
Alt godt,
Sofie / Elou
Hej Carina. Er 57 og har et kæmpe hårtab i forbindelse med medicin. Har nu tørt, krøllet/kruset og håbløst hår. Og ikke meget af det tilbage… Hvilken bar anbefaler du og kan man kombinere flere skiftevis? På forhånd tak Henriette
Hej Henriette
Her vil jeg anbefale dig at prøve af mini af både Healing Hemp og Holy Hydrate. Prøv først hver for sig og derefter prøv at kombinere dem, så du i 1. vask bruger Healing Hemp og 2. vask Holy Hydrate. Lad gerne virke et minuts tid for hver vask. Afslutningsvis vil jeg anbefale vores balsambar. Den kan du muligvis have gavn af som leave-in også eller ikke skylle fuldstændig ud, så noget af det stadig er i håret. Sig endelig til, hvis du har andre spørgsmål. Jeg håber, det vil fungere for dig.
Alt godt,
Carina / Stifter af Elou
Hej Carina,
Jeg har lyst/brunt fint hår men meget af det! Jeg har en lidt sart hovedbund og tendens til tør hovedbund særligt om vinteren. Synes til gengæld at den har været lidt fedtet denne sommer.
Jeg plejer at bruge parfumeri produkter. Hvad kan du mon anbefale til mig?
Hej Olivia
Jeg vil anbefale dig at prøve vores Healing Hemp, der er særligt god til en sart hovedbund. Den findes både med og uden duft.
Jeg vil derudover anbefale dig at afslutte med en an vores balsam barer. Den findes også med og uden duft.
Healing Hemp: https://elou.dk/vare/shampoo-bar-healing-hemp/
Balsam bar: https://elou.dk/vare-kategori/personlig-pleje/balsam-barer/
De bedste hilsner
Lærke / Elou
Hej,
Jeg har langt tykt hår med fald, som virker trist og glansløst. Senest for et halvt år siden fik jeg lyse reflekser i og har førhen fået det lysnet en del. Samtidig synes jeg hurtigt det bliver fedtet og døjer tilmed med skæl og urenheder enkelte steder i hovedbunden.
Jeg er meget i tvivl om mit hår mangler fugt eller protein da enkelte hårstrå virker elastiske og andre knækker let.
Håber I har nogle produkter, der kan bruges hertil og som også er “cirly-girl” godkendte🙂🤞
Hej Mette.
Vores Holy Hydrate bar er udviklet til krøller, men til gengæld lyder det til, at du vil få mere glæde af vores Fresh Herbs bar. Denne er nemlig god til både fedtet hår og skæl og kan også bruges til CG-metoden. Vi skriver altid “med forbehold” ift. metoden: Alle vores shampoo barer indeholder Sodium Lauryl Sulfoacetate (SLSa), som er et mildt, sulfatfrit ECOCERT certificeret vaskeaktivt stof. SLSa er IKKE det samme som sulfatet SLS, selvom navnet lyder ens. Sodium Lauryl Sulfoacetate er som molekyle for stort til at trænge ind i huden, og derfor kan det heller ikke på samme måde udtørre huden som sulfater har tendens til. For nogle kan SLSa dog stadig være for udtørrende. Udover SLSa indeholder vores shampoo barer også Sodium Cocoyl Isethionate (SCI), som er fuldt ud godkendt til metoden. Formuleringen af vores shampoo barer gør, at langt de fleste, der følger CG-metoden ser gode resultater ved brug af vores barer.
Hejsa
Jeg har halvlang hår med fald /lette krøller som jeg gerne vil fremhæve. Rigeligt fint hår med få lyse reflekser… og spredte grå hår 😆. Jeg synes ikke mit hår er tørt men det har alligevel tendens til at at blive frizzy i længderne samtidig med at hovedbunden er flad. Hvilken shampoobar bør jeg vælge?
Hej Rikke
Jeg vil bestemt anbefale dig at prøve vores Holy Hydrate bar, som du finder lige her: https://elou.dk/vare/shampoo-bar-holy-hydrate/
Jeg vil gerne give en shampoobar til min mor og min datter. Min mor har sølvafbleget kort men grovt og tykt hår i den tørre ende (hun er dog ikke interesseret i sølvshampoo da hun ikke har guligt skær og synes der kommer lilla skær i det) og min datter har tykt, grovt, naturligt bølget, mørkt hår med lidt fedtet hovedbund og kan blive tørt i spidserne og filtrer sig nemt. Hvilke barer vil du anbefale til de to?
Vores silver shampoo er ikke lilla på samme måde som andre, den indeholder kornblomstekstrakt, som naturligt neutraliserer det gullige skær. Så jeg vil enten anbefale den eller Wild Roses baren, som er god til tørt hår til hende. Til din datter vil jeg anbefale Holy Hydrate baren 🙂
Hvilken shampoo bar anbefaler I til farvet mørkt hår, hår med striber / reflekser i mørke og rødlige toner for bedst at bevare glansen?
Alle er farvesikre, så her kan du her kan du faktisk vælge frit. Jeg synes personligt at mit hår (som er naturligt mørkt) bliver mest glansfuldt af Holy Hydrate baren 🙂
Hej – jeg er helt ny i dette med shampoo-barer, men vil gerne prøve det. Jeg er dog i tvivl om, hvilken jeg skal prøve….
Mit hår er fint, tørt og meget glat. Jeg kan have lidt tendens til kløe i hovedbunden i perioder (ikke skæl eller psoriasis). Mit hår var blond men er nu mest hvidt/gråt.
Jeg har set på Wild Roses eller Sincere Silver. Hvilken vil du anbefale?
Hej Anni
Dejligt at høre, at du ønsker at prøve en shampoo bar. Det lyder til, at du har kigget på de to helt rigtige ift. dit hår. Jeg vil i virkelig anbefale dig at prøve en miniudgave af hver og teste, hvilken en dit hår reagerer bedst med eller alternativt et shampoo bar sæt med den ene i normalstørrelse og en mini af den anden ved siden af. Lad mig endelig vide, om der er andet jeg kan hjælpe med, vi sidder altid klar til at guide dig godt på vej, så du kan få en god oplevelse med barerne.
Alt godt,
Carina / Stifter af Elou
Hej
Jeg er i tvivl om hvilken shampoo bar der er bedst til mit hår. Jeg har haft farvet mit blonde hår brunt i nogle år og mit hår er derfor lidt ødelagt i den nederste del. Jeg har tendens til at få fedtet hår ret hurtigt, min hovedbund er altid lidt tør og mit hår bliver tit så filtret at det er svært at redde ud. Hvilken shampoo bar anbefaler du? Og anbefaler du at jeg bruger balsam bar også?
Hej Cecilia
Jeg vil forsøge med Holy Hydrate baren, da den er bedst mod ødelagt, tørt hår og krus/filtret hår. Jeg vil bestemt anbefale dig at afslutte med balsam baren, da denne gør håret nemt at rede ud og meget mindre filtret (samt giver pleje til de ødelagte længder og spidser) 🙂 Jeg håber, det svarer på dit spørgsmål, ellers må du endelig skrive igen.
Alt godt,
Carina / Stifter af Elou
To ting.
Jeg er helt ny i “barprodukter” har gråt halvlangt hår med krøller, curly girl, princippet.
Bruger nu Holy Hydrate og balsam. Jeg har døjet meget med kløende/sviende hovedbund. Det er helt væk nu, og allerede efter 2-3 vaske. Jeg synes dog håret er ret filtret til jeg kommer balsam i. For mig virker det bedst med leave in. Det gør håret super blødt og blank, og der er bedre hold og meget mindre krus, end når jeg skyller balsam ud.
Den anden ting: idag kom pakken med hånd og krop barer. Og en af dem nævnes både til hænder, ansigt, krop OG hår. Har jeg forstået det korrekt? En multi-bar 🤩 Cedarwood & Clay
Hejsa.
Det skal prøves men….. Hvilken balsam bar skal der vælges til Holy Hydrate ,når jeg har tykt hår med naturkrøller? Og hvor ofte skal håret vaskes ved brug af baren? PT. vasker jeg hår en gang om ugen.
Vh. Chris
Hej Chris
Vi har kun én balsam, som passer til alle hårtyper, bestemt også naturkrøller. Den fås i to størrelser samt med og uden duft. Frekvensen mht vask er den samme, de fleste oplever dog, at de kan gå længere mellem vask og nogle få kortere, så det afhænger nok meget af hårtype 🙂
Jeg har fint hår, der filtrer meget let. Håret er meget svært at redde ud efter et hårvask. Derudover har jeg tendens til lidt fedtet hovedbund. jeg kan maks holde 2 dage uden et hårvask. Hvilken shampoobar og balsambar vil i anbefale.
Hej Marta
Så vil jeg anbefale dig at prøve Holy Hydrate baren: https://elou.dk/vare/shampoo-bar-holy-hydrate/
Hej,
jeg har naturkrøl men døjer en del med skæl som sidder fast i hovedbunden. Det klør og falder af i flager når jeg ikke kan holde fingrene fra det.
Vasker hår 2 gange ugentligt og bruger tørshampoo de andre dage. Hvilke produkter kan hjælpe mig og hvordan skal jeg bruge dem
vh Gitte
Hej Gitte
Først og fremmest vil jeg forsøge kun at bruge tørshampoo 1-2 gange i ugen, da overforbrug kan føre til tør og irriteret hovedbund. Jeg vil anbefale dig at prøve Healing Hemp baren, som forhåbentlig kan få din hovedbund i ro igen. Du skriver ikke, hvilken tørshampoo du bruger nu, men vores tørshampoo pulver er særligt mild og kan derfor være en god idé at prøve af, så din hovedbund ikke lider overlast. Når din hovedbund atter er i balance vil jeg skifte over til Holy Hydrate baren, der er god til naturkrøl. Jeg håber, du kan bruge mine svar og skriv endelig igen, hvis du har flere spørgsmål.
Alt godt,
Carina / Stifter af Elou
Jeg er helt ny i shampoo bar. Har meget tykt og tungt hår, der også er halvlangt. Hvad vil du anbefale dér?
Så vil jeg anbefale Holy Hydrate baren 🙂
Hvilken shampoo og balsambar er bedst hvis man har har der har frizz/tendens til at ligne paddehat efter hårvask. Ville så gerne have glat ikke krusende og tørt hår..
Så bør du prøve Holy Hydrate baren ☺️
Hej
Jeg har altid haft tykt mørkt hår men har i menopausen tabt lidt og fået mindre glans og enkelte grå hår.
Min hovedbund har tendens til at fedte og må derfor vaske hver anden dag men længderne har tendens til tørhed. Hvilken vil I anbefale jeg kunne prøve.
Hej Mette
Så vil jeg anbefale dig at prøve enten Fresh Herbs eller Healing Hemp. Begge er gode til at afbalancere hovedbunden. Healing Hemp er især god mod hårtab, mens Fresh Herbs er bedst mod fedtet hår. Til længderne anbefaler jeg balsam baren, som du gerne må lade virke i så lang tid som muligt for bedst effekt.
Hej Charlotte
Hvad bruger du på nuværende tidspunkt? Da jeg ikke ved, hvad tapen er lavet af, er det lidt svært for mig at sige, men måske du har mulighed for at få/finde noget information fra producenten af dine extensions? Det vil nok være det bedste.
Hej
Jeg har naturlig krøllet hår, til den lysere side, som får lidt lyse striber om foråret hos frisør.
Jeg har udfordringer med stresset hovedbund året rundt. Hvilken shampoo skal jeg vælge? Hemp? Har læst lidt om den, dufter den kraftigt af noget? Jeg er ikke allergiker men har meget stærk/skærpet lugtesans.
Til børn på 2 og 6, er det så coconut der er bedst? Hende på 2 har meget fint tyndt lyst hår og min dreng på 6 meget kraftigt og mørkt.
Tilsidst, kan alle shampooer i princippet også bruges på kroppen?
Hej Susanne
Ja, du har helt ret, så bør du prøve med Healing Hemp baren. Den dufter af sandeltræ (allergenfri duft). Den kan dufte en smule kraftigt lige i starten, men duften aftager en del så snart den er ude af sin emballage, så hvis du synes den dufter kraftigt vil jeg anbefale at lade den ‘lufte’ i et værelse, du ikke kommer i, indtil du synes den er aftaget.
Jeg vil anbefale Clean Coconut baren til begge børn.
Alle shampoo barerne kan også bruges til kroppen ja 🙂
Sig endelig til, hvis du har andre spørgsmål.
Kh Carina / Elou
Hej
Jeg vasker pt mit hår hver morgen, da det fedter på bare et døgn. Jeg har meget fint langt hår.
Hvilken shampoo bar vil du anbefale?
Og til min datter, som vasker 3 gangen om ugen, har langt og kraftigt hår, som kan have en irriteret hovedbund?
Og burde vi bruge balsam?
Hej Heidi
Jeg vil anbefale dig at bruge vores Fresh Herbs bar specielt til fedtet hår. Jeg vil også anbefale dig at læse nedenstående opslag på Instagram, som netop omhandler årsagerne til fedtet hår og tips til at undgå fedtet hår. Til din datter vil jeg anbefale Healing Hemp baren, da den beroliger og afhjælper irriteret og følsom hovedbund. Jeg vil altid anbefale afslutning med balsam baren, da den lukker hårstråene igen og giver ekstra beskyttelse. Den tynger ikke håret eller gør det fedtet på nogen måde. Her er links til Instagram opslag om fedtet hår:
https://www.instagram.com/p/CWyhVFwsp3l/?utm_medium=copy_link
https://www.instagram.com/p/CXHRcfisNcA/?utm_medium=copy_link
Jeg håber, det kan bruges.
Alt godt,
Carina / Elou
Hej Carina!
Linkene virker ikke
Mvh Anne
Hej Anne. hvilket links oplever du ikke virker? Og hvilken enhed og browser forsøger du fra? (Fx iPad og Sarafi). Jeg har lige testet alle links både fra mobil og computer, de virker alle her.
Hej.
Jeg har fint, skandinavisk hår, som også tit er meget flat og absolut ikke vil krølles eller sættes op. Dertil har jeg ofte problemer med tør hovedbund og jeg har parabene allergi. Hvilken shampoo skal jeg vælge? Jeg har kigget på wild rose og healing hemp. Og hvad med balsam, hvis jeg gerne vil have lidt løft og fylde?
Hej Annette
Jeg ville gå med Wild Roses, den sørger både for masser af fugt og fylde 🙂 Vi har kun en slags balsam, den eneste forskel er størrelse samt duft eller neutral. Den tynger på ingen måde håret, så den kan du sagtens bruge uden at få fladt hår af det.
Tak for hurtigt svar
Hej.
Jeg har tendens til fedtet hår kun ét døgn efter hårvask, samt får jeg nemt (specielt her i vinter halvåret) skæl.
Og så er jeg i tvivl om hvordan nan bruger sådan en bar?
Skummes den op i hånden og så påfører man i håret efterfølgende?
Og når man skifter fra alm. shampoo skal man så afrense håret inden brug af de her barer?
– fir at få vasket eventuelt silikone mv. ud af håret?
Hej Annemarie
Så bør du prøve vores Fresh Herbs, som kan hjælpe på begge dele! Dog vil vores hår altid være mere fedtet i vinterhalvåret pga. luftfugtigheden, halstørklæder mv.
Du kan læse her, hvordan du bedst bruger en shampoo bar: http://elou.dk/saadan-bruger-du-en-shampoo-bar-rigtigt/
Den påføres bedst direkte i hovebunden, lægges fra dig, skummer op og vasker så håret. Det er en god idé at give håret en god afrensning inden brug, men ikke en nødvendighed.
Jeg håber, du vil få gavn af shampoo baren, hvis du forsøger dig med den.
Alt godt,
Carina / Elou
Jeg har tykt asiatisk hår som er tørt. Hvad vil I anbefale af shampoobar og balsam?
Så vil jeg prøve enten Clean Coconut eller Wild Roses. Balsam baren er den samme, blot med og uden duft.
Min datter har et langt rimelig kraftigt hår, der filtrer meget let. Derudover har hun tendens til lidt fedtet hovedbund, men det filtrede hår er mest generende. Hvilken shampoobar skal hun bruge? Og vil det være nødvendigt med en balsam?
Jeg farver hår og har tendens til kløende hovedbund og nogle gange hårtab. Hvilken shampoobar skal jeg bruge?
Hej Trine
Jeg ville vælge Fresh Herbs til din datter efterfulgt af balsam baren, som gerne må sidde i i så lang tid som muligt (min. 2 minutter, men meget gerne 5).
Til dig selv vil jeg anbefale Healing Hemp, som netop er god til kløende hovedbund og tårtab (alle sammen er gode til farvet hår). Jeg håber, I begge bliver glade for dem 🙂
Kh Carina / Elou
Hej hvilken shampoo vil i anbefale til sart hovedbund og som har let til kløe mvh tanja
Hej Tanja
Så bør du helt sikkert vælge Healing Hemp.
Kh Carina // Elou